Annonce:
Annonce:

Helle T: Jeg fortryder intet

Statsminister Helle Thorning-Schmidt indrømmer, at hun har begået fejl - men hun går ikke rundt og fortryder

Thorning-Schmidt fortryder ikke det store (Foto: Jesper Mortensen)
Thorning-Schmidt fortryder ikke det store (Foto: Jesper Mortensen)
Annonce:
Følg Politik

Det er snart tid til at gøre status for årets 2012 - og Helle Thorning-Schmidt tager allerede nu hul på den disciplin. I et interview med den politiske netavis altinget.dk får hun spørgsmålet om, hvad hun fortryder fra 2012 - og det er ikke meget, som den socialdemokratiske statsminister ville have lavet om. Faktisk er der absolut intet, som hun fortryder i et år, hvor både betalingsringen og akutpakker har været centrale emner.

Annonce:

- Jamen, jeg er et menneske og en politiker, og mennesker begår fejl, og det gør jeg også. Men jeg ved også, at når man handler, så begår man fejl, for sådan er det. Den, som sidder helt stille, laver ikke fejl, og det gør jeg bestemt ikke, så selvfølgelig laver jeg fejl. Men til gengæld går jeg heller ikke og fortryder de ting, jeg gør. Der handles i situationer, nogle gange begår man fejl, og det må man leve med, siger Helle Thorning-Schmidt til altinget.dk

Interviewet er en del af altinget.dk's julekalender, og i den forbindelse får statsministeren en lang række spørgsmål - også om hun er politiker om 5 år:

- Ja, det regner jeg bestemt med. Jeg vil fortsat gerne påtage mig ansvaret for Danmark, som jeg gør nu, men jeg vil også sige, at jeg ikke bruger meget tid på at spekulere på, hvor jeg er henne om 5 år.

Og ingen status uden et mål og ønske for det nye år:

- 2012 har jo været et hårdt år for Danmark, fordi vi ikke er sluppet fri af den krise, som nu har været her i fire år. Jeg håber, og tror, at vi i 2013 kommer mere fri af krisen og går mod lysere tider. Jeg håber, vi får gang i væksten og beskæftigelsen, for det er det, der skal til for at få trukket Danmark igennem krisen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: