Annonce:
Annonce:

Dansk Folkeparti tryglede selv om cirkus-skole

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har været helt fremme i skoene i sagen om Uffe Elbæks støtte til cirkus-skole. Men DF har selv været store fortalere for uddannelsen

Annonce:
Følg Politik

SE LIVE-TV FRA SAMRÅDET HERUNDER:

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har stået forrest i det tæskehold, der på det seneste har pryglet kulturminister Uffe Elbæk for støtten til cirkus-skolen AFUK.

Den tidligere DF-formand har ikke kun tordnet mod afholdelsen af dyre arrangementer på uddannelsen, hvor Elbæks mand er ansat. Hun er tilsyneladende også vred over, at cirkusskolen har modtaget seks mio. kr. i støtte på finansloven - modsat kulturbevarende institutioner som Den Gamle By i Aarhus, Fregatten ’Jylland’ og Gl. Estrup.

- Hvad er det for noget cirkushalløj? Vel at mærke i sparetider, har Kjærsgaard spydigt konstateret.

Læs:

Pia Kjærsgaard: Elbæk forsøger at lukke munden på os

Da Pia Kjærsgaard selv sad i formandsstolen i Dansk Folkeparti var partiets holdning til cirkus-uddannelsen imidlertid anderledes positiv.

Annonce:

I august 2005 skrev kulturordfører for DF, Louise Frevert, til daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K). I brevet taler hun varmt for at oprette en professionel artistuddannelse i Danmark.

’Artistuddannelsen har været påkrævet i Danmark i mange år, da vi ikke har været i stand til at producere artister, men må erhverve artister udefra til vore produktioner.

Cirkus er en genre, som er helt på højde med – og som udføres på niveau med – andre professionelle kunstarter og derfor kræver en uddannelse på højt niveau for at kunne finde overlevelse’.

'Det er måden, man gør det på'
Under samrådet i sagen om AFUK, som foregår netop nu i Folketinget, har Uffe Elbæk selv beskrevet, hvordan DF sendte sin henvendelse til Brian Mikkelsen, der afviste forslaget.

Læs:

Live: Elbæk grilles om cirkus-regninger

Pia Kjærsgaard sidder netop nu til samrådet med Uffe Elbæk, og det har derfor endnu ikke været muligt for ekstrabladet.dk at få hendes kommentar til sagen.

Men under samrådet siger Pia Kjærsgaard

- Anklagen ligger ikke i, at vi har oprettet uddannelsen. Det er måden, man gør det på, siger hun med henvisning til nepotisme-anklagerne mod Uffe Elbæk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: