Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Venstre mister Schur som pengeindsamler

Venstres landsmøde er indledt med at fortælle, at partiet siger farvel til Fritz Schur som pengeindsamler

Venstres store pengeindsamler, SAS- og Dong-formanden Fritz Schur, afgår som formand for Den Liberale Erhvervsklub.

Det oplyser partisekretær Claus Søgaard-Richter fra talerstolen ved indledningen af Venstres landsmøde i Herning. Schur har været formand for klubben i 14 år.

Store virksomheder bidrager til Den Liberale Erhvervsklub, som støtter Venstres kandidater. Til gengæld får de mulighed for bedre at følge med i oppositionspartiets politik. Klubben skal nu udvides til hele landet.

Venstre har underskud og brug for flere pengene, siger partisekretæren. Tre ugers valgkamp sidste år kostede alene 30 millioner kroner.

Partisekretæren mener, at Venstre er oppe imod et ocean af økonomisk støtte fra fagbevægelsen til Socialdemokraterne.

- Fagbevægelsen købte annoncer for en kvart milliard for at vælte den borgerlige regering, siger Claus Søgaard-Richter.

Og det er paradoksalt, fordi arbejderne stemmer på Venstre, mener han.

- Den klassiske arbejder stemmer i dag på Venstre. Venstre er det moderne arbejderparti, som repræsenterer hele den danske befolkning, siger partisekretæren.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste i Politik
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen