Jordskredssejr til Vilhelmsen

SF's nye formand bliver den 52-årige Annette Vilhelmsen fra Kerteminde, der vandt med 66 % af stemmerne

Annette Vilhelmsen er ny SF-formand (foto: Magnus Holm)
Annette Vilhelmsen er ny SF-formand (foto: Magnus Holm)

(SE VILHELMSENS KRONING MINUT FOR MINUT NEDERST I ARTIKLEN)

Hun var dømt ude fra start. Kommentatorer og eksperter havde kronet Astrid Krag som ny formand på forhånd. Men helt anderledes gik det. Annette Vilhelmsen bliver ny formand for SF. Endda med en klar sejr - hun fik 4793 af stemmerne, mens Astrid Krag fik 2493.

LÆS:

Se også: Det vil Vilhelmsen i de første 100 dage
LÆS:
Se også: Vilhelmsen-garanti: SF bliver i regeringen

Stemmerne er netop talt op, og her står det klart, at vinderen er den 52-årige Annette Vilhelmsen fra Kerteminde, der blev valgt ind i Folketinget ved sidste valg.

Annette Vilhelmsen vandt klart valget med 66 % af stemmerne, mens Astrid Krag har fået 34 pct. af stemmerne fra SF's medlemmer.

Under sin første formandstale, slår Vilhelmsen fast, at det nu er tid til sammenhold i SF oven på den seneste tids stridigheder.

- Det er ikke et SF i Kansas, et SF i fodformet eller et SF i grønt. Det er et samlet SF, siger Annette Vilhelmsen fra talerstolen.

- Fra nu af skal der ikke være et Annettes hold eller et Astrids hold. Der skal være et vores hold - et sammenhold, fortsætter Vilhelmsen

De fodformedes formand
Ingen af SF's ministre har peget på Annette Vilhelmsen, der af mange betragtes som en protestkandidat mod den såkaldte 'Thor-Möger'-fløj. Hun er en del af den røde, fodformede strømning i partiet, der også tæller medlemmer som Pernille Vigsø Bagge, Lisbeth Bech Poulsen og Anne Baastrup.

LÆS:

Se også: Ministerfyring kan gøre Möger til millionær
LÆS:
Se også: Krag garanterer Annette Vilhelmsen toppost

Med Annette Vilhelmsen som ny formand er der derfor udsigt til udskiftning på ministerholdet - især skatteminister Thor Möger Pedersen kan risikere at miste sit ministerliv.

Selv skal Annette Vilhelmsen også have en ministerpost, der meget vel kan blive Ole Sohns post som erhvervs- og vækstminister.

Sohn har allerede meddelt, at han trækker sig fra posten.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen