Helle om skilsmisse-rygter: Grotesk og ubehageligt

- Det er ligesom for Poul og Lone, siger Danmarks måske kommende statsminister

Helle Thorning-Schmidt afviser skilsmisserygte. (Foto: Jakob Jørgensen)
Helle Thorning-Schmidt afviser skilsmisserygte. (Foto: Jakob Jørgensen)

Opdatering: Her er Ekstra Bladets interview fra september 2011 med Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med en af historierne om, at Stephen Kinnock ifølge et ugeblad skulle være bøsse.

Helle Thorning-Schmidt måtte i formiddag forholde sig til skilsmisserygterne om hende og ægtemanden Stephen Kinnock, efter at ugebladet Her og Nu, har bragt en artikel om verserende rygter om, at parret er ægteskabelig krise midt i valgkampen.

- Det er meget ubehageligt, at der kører den slags rygter, og jeg bliver også lidt ked af, at der skal være den slags rygter generelt om politikere. Jeg kan kun sige: Det er IKKE rigtigt, siger hun til Ekstra Bladet.

-Hvorfor tror du, folk siger den slags, hvis det ikke passer?

-Det skal jeg ikke kunne sige noget om. Men det er rigtig ubehageligt.Også for min familie og mine børn.

- Hvad siger Stephen?

-Det samme.

­ Det er måske et tegn på, du skal til at være statsminister? Rygterne kører altid omkring dem?

- Ha ha - ja, det er rigtigt. Poul og Lone skulle også altid skilles.

- Og ligesom om Fogh, går der også rygter om, at Stephen er homoseksuel?

-Ha ha - det er så grotesk, griner Thorning.

- Tænker du ikke bare: Sikke noget vrøvl, det er jeg da ligeglad med?

- Njah - jeg synes, det er ubehageligt...

- Hvorfor? - hvis det er det rene vrøvl?

-Det er ubehageligt, folk taler om os på den måde. Digter ting om os.

- Fordi nogen vil jeg der ondt?

- Det er ikke rart, folk finder på ting, der ikke er rigtige, siger Thorning.

Parret, der blev gift i 1996, bor på Østerbro i København, og har sammen døtrene Camilla på 12 og Johanna på 15.