EU-Connie til klimamøde for millioner

Mere EU-frås: Det kostede 4,4 mio. kr. at sende Connie Hedegaard og fire kommissær-kolleger til tre dage langt klimamøde i Rio

Connie Hedegaard og de andre EU-kommissærers tur til klimatopmødet i Rio løb op i 4,4 mio. kr. (foto: Peter Hove Olesen, Polfoto)
Connie Hedegaard og de andre EU-kommissærers tur til klimatopmødet i Rio løb op i 4,4 mio. kr. (foto: Peter Hove Olesen, Polfoto)
Følg Politik

Når EU-bureaukratiet skal på tur, er det en bekostelig affære. Det kan den danske klima-kommissær, Connie Hedegaard, skrive under på.

Connie og fire kolleger fra EU-Kommissionen – inklusive Kommissionens formand, José Manuel Barroso – kunne således sende en gedigen regning videre til EU’s skatteborgere, da de skulle deltage i det tre dage lange klimatopmøde i brasilianske Rio de Janeiro i juni.

590.000 euro eller knap 4,4 mio. kr. kostede turen til den brasilianske storby. Det fremgår af et svar, som den britiske EU-parlamentariker Marina Yannakoudakis har modtaget fra EU-kommissionen.

Lidt af et følge
For med sig havde Connie og co. taget lidt at et følge fra det tunge, tunge EU-bureaukrati. Ikke færre end 61 personer var med på turen, hvilket giver en pris pr. deltager på omkring 72.000.

Og hvad kom der så ud af den dyre Rio-rejse? Ifølge Connie Hedegaard selv var klimamødet sluterklæring ikke imponerende.

– Der var ingen af de folk, som vedtog teksten, som var glade. Så svag er den, skrev klima-kommissæren på det sociale netværk Twitter.

Sjofler med skatteborgernes penge
Det store regning til skatteborgerne vækker forargelse hos EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt.

– Kommissærer er ikke billige i drift, men at bruge mere end fire mio. kr. på så få dage – og i øvrigt til et møde, hvor man ender med ikke at få noget som helst ud af det – det er at sjofle med skatteydernes penge i et omfang, man nærmest ikke kan finde på denne side af Romerriget. Det må tale for sig selv, at man prioriterer på den måde, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Det kunne være blevet meget dyrere
Connie Hedegaard forsikrer over for ekstrabladet.dk, at hun gjorde alt, hvad hun kunne for at holde udgifterne til Rio-turen nede. Hun forklarer, at både hende og EU’s miljøkommissær kun brugte to nætter i Rio.

– Det er rigtigt, at der på papiret ser ud til at have været en hel masse af sted, men mange var der ikke i særlig lang tid, siger hun.

– Men set i lyset af, at I ikke var der så længe, så virker en regning på næsten 4,5 mio. kr. voldsom stor…

– Det har noget med en anden ting at gøre. Jeg var ovre i Parlamentets miljøudvalg, den dag det gik op for dem, hvor dyrt det var. Dér besluttede de så at blive hjemme. De havde ellers en stor delegation, der skulle af sted, men hotelværelserne var eksorbitante i pris, forklarer Connie Hedegaard, og fortæller, at de brasilianske værter ofte tog betaling for langt flere overnatninger, end deltagerne reelt havde brugt.

– Det var simpelthen langt ude, hvor meget brasilianerne bestemte, at det skulle koste, siger Hedegaard.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind