Helle, er det her ytringsfrihed?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har tillid til, at politiet bare har passet deres arbejde

Helle Thorning-Schmidt nægtede at overbringe Ekstra Bladets plakat til den kinesiske præsident (Foto: Rasmus Flindt-Pedersen)
Helle Thorning-Schmidt nægtede at overbringe Ekstra Bladets plakat til den kinesiske præsident (Foto: Rasmus Flindt-Pedersen)

SE EKSTRA BLADET KONFRONTERE STATSMINISTEREN I VIDEO-KLIPPET

Folkemødet, Bornholm (ekstrabladet.dk)

Da en journalist fra Ekstra Bladet tidligere i dag ville sætte en Kina-kritisk plakat op i håbet om, at den kinesiske præsident Hu Jintao ville se den, blev han anholdt, og plakaterne pillet ned. Men her giver Ekstra Bladet ikke op - derfor forsøgte ekstrabladet.dks reporter på Bornholm på en anden måde.

LÆS: Journalist anholdt for Kina-kritisk plakat

- Helle, har du ikke lyst til at give vores plakat til den kinesiske præsident i aften?

- Nej, det kunne jeg ikke tænke mig, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- Hvorfor ikke?

- Jeg synes ikke, at det er min opgave at give en plakat fra Ekstra Bladet.

- Vi har jo selv forsøgt...

- Jeg skal altså på TV2 nu. Jeg svarer bagefter.

- Jamen, det er et enkelt spørgsmål?

- Jeg har lovet TV2 at skulle på - og jeg løber ikke fra en aftale.

LÆS: Helle T overrasket over Ekstra Bladet-anholdelse

Ytringsfrihed?
Med budskabet om, at hun ikke begår løftebrud, in mente ventede Ekstra Bladet på at få svar, selv om en af Helles mange folk forsøgte at forklare os, at Ekstra Bladet vist havde stillet de spørgsmål, som de skulle. Men det havde vi ikke.

- Er det i orden, at man i Danmark, hvor der jo er ytringsfrihed, bliver anholdt for at hænge sådan en plakat op.

- Ved du hvad? Jeg kender ikke sagen, og hvad der er foregået i København. Jeg har været på Bornholm, imens det er foregået. Som udgangspunkt går jeg ud fra, at politiet bare har passet deres arbejde. Og hvis du spørger, om jeg vil give plakaten til kineserne, så vil det være helt forkert. Ekstra Bladet må selv sørge for at give deres budskab...

- Det har vi jo sådan set prøvet i dag, forsøger journalisten at forklare.

- ... til kineserne. Det er i hvert tilfælde ikke min opgave.

- Men når man normalt hænger en plakat op i Danmark bliver man jo ikke anholdt. Er det demokrati, som du gerne vil have i Danmark?

- Jeg kender ikke den konkrete situation. Jeg har faktisk været på vej herover. Jeg kender ikke den konkrete situation, men som udgangspunkt, så er jeg helt sikker på, at politiet bare har passet deres arbejde. Det er sådan set det, som vi beder dem om.

- Men når du nu får styr på den konkrete situation, så vil du gerne svare på, om det er i orden i forhold til ytringsfriheden eller ej?

- Nu er det normalt ikke politikere, der udtaler sig om politiets anholdelser. Jeg har altid tillid til, at politiet passer deres arbejde ordentligt, slutter statsministeren.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere