Manu kalder eks-kollega for 'bordelmutter'

Manu Sareen skaber endnu engang røre med sine 'Iqbal Farooq'-bøger. Denne gang kalder han tidligere byrådskollega for 'bordelmutter'

Manu Sareen kalder en tidligere byrådskollega for 'bordelmutter' i sin nyeste børnebog. (Foto: Jacob Ehrbahn)
Manu Sareen kalder en tidligere byrådskollega for 'bordelmutter' i sin nyeste børnebog. (Foto: Jacob Ehrbahn)

Ligestillingsminister Manu Sareen har endnu engang landet sig en politisk sag med sine populære børnebøger om 'Iqbal Farooq'.

Denne gang har kirke- og ligestillingsministeren i sin bog 'Iqbal Farooq på Bornholm' valgt at inkludere en af sine tidligere kolleger fra borgerrepræsentationen i København, hvor Sareen var gruppeformand for De Radikale, som karakter i bogen.

Let omskrivning
Der er tale om socialdemokraten Sofie K. Led, hvis navn i bogen er omskrevet til Sofia K. Led.

Med tyk satire bruger Manu Sareen Sofia-karakteren i børnebogen, hvor hun indgår i den lidet eftertragtede rolle som bordelmutter og lånehaj.

Manu Sareen skriver bl.a. i en passage:

'Og så spurtede jeg ned til Sofia K. Led på Istedgade og lånte lige 10 kilo. I ved, hende den syge polske lånehaj og bordelmutter. Der lød et klask fra far, der tog sig til hovedet. – Åh, nej, ikke Sofia Kastanjehjerne Led! Hun blev jo dømt for ulovligheder sammen med Anni Pølseby sidste år. Ifølge aviserne skulle hun være Djævlen selv. Jeg vil ikke høre mere, Rafig. Far holdt sig for ørerne.'

Læs Også:

Se også: Vestager: Fornuftigt af Sareen at betale

Personen bag karakterens navn, Sofie K. Led, der i dag er medlem af Børne- og Undgomsudvalget ryster på hovedet af den nuværende ligestillingsminister og tidligere borgerrepræsentationsmedlem.

- Man kan undre sig over, hvorfor en person som Manu har et behov for at gøre den slags og nedgøre andre mennesker på den måde, siger Sofie K. Led til ekstrabladet.dk

- Det overrasker mig meget, at han har behov for det, når nu vi har arbejdet sammen inde på Rådhuset, lyder det fra Sofie K. Led.

Læs Også:

Se også: Minister 'glemte' at betale til børnehjem

Mindst seks andre steder i bogen indgår karakteren 'Sofia K. Led' med betegnelser som 'sindssyge kvindemenneske' og beskrivelser af, at hun har 'en syg rente', der stiger med 'fem kilo om dagen'.

Iqbal Farooq-bøgerne har flere gange tidligere været i vælten. Bl.a. blev den populære serie anklaget for at være tyskerfjendsk.

Og senest har der været kritik af Manu Sareen, da han ikke som lovet havde fremsendt et støttebeløb genereret via salget af bøgerne til indiske børn.

Manu Sareen forklarer selv i en mail til ekstrabladet.dk, at han blot har anvendt god gammeldags satire.

- Mine børnebøger er satire, og de er skrevet op af en lang tradition i Danmark for at lave satiriske børnebøger. Jeg laver sjov med alt og alle, for eksempel indere, politikere, tyskere og journalister. Selvfølgelig ønsker jeg ikke at såre nogen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen