Skam dig Samuelsen

Liberal Alliances Ungdom vil have Andsers Samuelsen til at aflevere sit ridderkors - men han nægter

Anders Samuelsen er blevet upopulær hos Liberal Alliances Ungdom, fordi han har takket ja til at bliver ridder af Dannebrog (Foto: Lars Krabbe)
Anders Samuelsen er blevet upopulær hos Liberal Alliances Ungdom, fordi han har takket ja til at bliver ridder af Dannebrog (Foto: Lars Krabbe)

Liberal Alliances (LA) politiske leder Anders Samuelsen er kommet på kant med medlemmerne af Liberal Alliances Ungdom, fordi han har sagt ja til at bliver ridder af Dannebrog.

- I en tid med økonomiske problemer burde man også kigge på kongehuset, men det vil LA ikke. Man har i stedet valgt at frede kongehuset, der nu har giver Anders Samuelsen Dannebrogordenens ridderkors, siger LA Ungdoms formand, Rasmus Brygger til ekstrabladet.dk.

- Ifølge LA Ungdom bør ingen borgere i kraft af deres ophav nyde særstatus. Derfor ønsker vi en afskaffelse af kongehuset og at Danmark skal overgå til et konstitutionelt demokrati.

- Vi opfordrer derfor Anders Samuelsen til at overveje sin holdning overfor kongehuset, siger Rasmus Brygger.

Beholder orden

Men den opfordring kan de unge LA'er glemme alt om.

- Jeg har overhovedet ingen planer om at aflevere min orden. Hvis jeg stadig havde været medlem af Det Radikale Venstre, havde jeg været nødt til at sige nej tak.

- Derfor var det nødvendigt for mig at starte mit eget parti, så jeg kunne få denne orden, lyder det med latter i stemmen fra Anders Samuelsen til ekstrabladet.dk.

Politisk program

Han understreger, at for ham er kongehuset ikke noget aktuelt politisk problem, og der står heller ikke noget om kongehuset i LA's politiske program.

- Det gør der til gengæld i LA Ungdoms program. Vi er imod kongehuset, siger Rasmus Brygger.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen