Joachim B.: 'Håber du får latte galt i halsen'

'Robin Hood-reformen': Kuglestøderen fra Liberal Alliance på Facebook til Margrethe Vestager: Håber du får Cafe Latte galt i halsen

Om han virkelig mener det eller bare ikke kan styre temperamentet skal vi være usagt.

Men der er ingen tvivl om, at Liberal Alliances Joachim B. Olsen ikke er helt tilfreds med den udligningsordning mellem kommunerne, som regeringen har aftalt med Enhedslisten tidligere i dag.

LÆS OGSÅ: Se om din kommune vinder eller taber

På facebook skriver den omstridte MF'er og tidligere kuglestøder: 'Så har alle de ineffektive og i forvejen møg forkælede snylter kommuner fået endnu flere penge! Håber du får Café latten galt i halsen Margrethe!'.

Den radikale økonomi- og vækstminister Margrethe Vestager - der ellers er en flittig bruger af bl.a. twitter om både politik og privatliv - har endnu ikke reageret på Joachim B. Olsens udfald.

Hun har dog tidligere i dag sagt, at hun gerne ser at oppositionspartier vil tilslutte sig aftalen:

- Kommunerne har brug for at vide, hvad de har at gøre med, og derfor åbner vi for, at andre partier kan tilslutte sig aftalen, siger Margrethe Vestager.

Hun skal dog nok ikke regner med Liberal Alliance.

LÆS OGSÅ: Større byer får 400 millioner til hjemløse

Forligspartiet Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, siger om aftalen:

- Vi gik til forhandlinger med to krav. Det ene var, at de rige kommuner skal bidrage lidt mere, og det lykkedes.

- Det andet var, at de større byer skal have en pulje, så de kan hjælpe misbrugere og hjemløse. Det har vi fået, og dermed har vi sikret et Danmark, som er mindre skævt, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Se Joachim B. Olsens facebook her

Joachim B. Olsen mener, i debatten under sin 'Latte-status', at allerede de gældende regler er 'absurde og uretfærdige' samt at 'serviceniveauet er højere i de fattige kommuner end i de rige'.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen