Venstres folketingsmedlem Martin Geertsen kaster sig ud i en alvorlig kritik af statsminister Helle Thorning-Schmidts dømmekraft, efter Socialdemokraterne har valgt at benåde Henrik Sass Larsen, som i aften bliver ny gruppeformand.
'Statsministeren kommer til at stå noget så rasende skoleret for at have brugt PET som løftestang for - for under et år siden - at holde Sass uden for politisk indflydelse, mens han nu pludselig kan bestride en af de mest magtfulde positioner i dansk poltik. Det er vist her tale om en hidtil uset form for magtfuldkommenhed ...'
Sådan skriver Martin Geertsen bl.a. på Facebook.
Læs Også:
Engell: Presset Helle har brug for SassVenstremanden mener ifølge sin Facebook-profil, at der ikke er den store forskel på, om man er minister eller gruppeformand, da politikere i begge stillinger arbejder med fortrolige oplysninger, der kunne bruges i ond tro.
Læs Også:
Ombudsmanden hjælper Sass: Nu kan han også blive ministerGeertsen får dog noget modstræbende stukket en lykønskning til Henrik Sass Larsen.
'Tillykke til Henrik Sass Larsen, som er en dygtig politiker, som ingen partier har råd til at lade sidde på bagerste bænk. Men hvad er der sket her hen over natten, som gør, at Sass ikke længere udgør en sikkerhedsrisiko?'
Hovedpersonen selv valgte siden i aftes at holde lav profil og har ikke taget sin telefon.
Men ekstrabladet.dk fandt i morges Henrik Sass i hjembyen Køge forud for Socialdemokraternes gruppemøde i aften.