Ombudsmanden hjælper Sass: Nu kan han også blive minister

Ekstrabladet.dk erfarer, at ombudsmanden vil bakke Henrik Sass Larsen-klage op

Socialdemokaternes nye gruppeformand: Henrik Sass Larsen (Foto: Steen Wrem)
Socialdemokaternes nye gruppeformand: Henrik Sass Larsen (Foto: Steen Wrem)

Henrik Sass Larsen gør kæmpe-comeback i dansk politik, når han i dag vælges til ny gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Og den kontroversielle politiker, der sidste år måtte se en ministerpost fordufte for næsen af han pga. en hullet sikkerhedsvurdering fra PET, kan sømme sin genopstandelse helt fast.

Læs Også:

S-ordfører: Sass er den rigtige mand

Ekstrabladet.dk erfarer nemlig, at ombudsmanden snart kommer med en udmelding, efter at han har undersøgt forløbet omkring Henrik Sass' manglende sikkerhedsgodkendelse. Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger vil ombudsmandens undersøgelse i store træk bakke Sass' forklaring op.

Det er Henrik Sass selv, der har bedt ombudsmanden gå ind i sagen.

Læs Også:

Henrik Sass Larsen tilbage i toppen

Ombudsmanden, Hans Gammeltoft-Hansen, gik ind i sagen for at undersøge Henrik Sass Larsens klage over, at Justitsministeriet nægtede den detroniserede politiker indsigt i hans egen sag om den manglende sikkerhedsgodkendelse.

Derudover klagede Sass over, at myndighederne pålagde han tavshedspligt om, hvad PET har skrevet i de såkaldte anmærkninger om ham. Sass og hans advokat mente, at den pålagte tavshedspligt var retsstridig og frit opfunden til lejligheden.

Ifølge politisk kommentator Hans Engell vil ombudsmandens opbakning til Sass' forklaring betyde, at Henrik Sass kan komme helt tilbage i varmen i dansk politik.

Læs Også:

Engell: Presset Helle har brug for Sass

- Jeg har hele tiden sagt, at ombudsmandssagen skulle overstås, inden Sass igen kan blive minister. Men hvis den sag falder ud til hans fordel, kan han som sådan blive minister i morgen, siger Hans Engell.

- Men lige nu er det langt vigtigere, at Helle Thorning får en gruppeformand, der har styr på tingene. Vi har alle set, hvor kaotisk det har været de sidste måneder under Mogens Jensen, lyder det fra kommentatoren.

Henrik Sass Larsen vælges officielt som gruppeformand senere.