Jan Trøjborg er død

Formanden for KL og borgmester i Horsens er død

(Foto: Finn Frandsen)
(Foto: Finn Frandsen)

Formand for KL og borgmester i Horsens, Jan Trøjborg, afgik ved døden tidlig søndag eftermiddag.

Dødsfaldet skete under et motions-cykelløb arrangeret af Cycling Horsens i forbindelse med det italienske cykelløb, Giro d'Italia, der i disse dage afvikles i det midt- og vestjyske.

LÆS OGSÅ:

Se også: Døde for øjnene af politiker-venner

Ifølge Sydøstjyllands Politi fik Trøjborg et hjertetilfælde, da han sammen med en række andre deltagere cyklede op ad en bakke nær Juelsminde syd for Horsens.

- Der blev ydet førstehjælp af flere af de tilstedeværende, inden ambulancen nåede frem og overtog førstehjælpsarbejdet, oplyser pressechefen hos Sydøstjyllands Politi, Ulla Kaspersen, til ekstrabladet.dk.

Venstres Eva Kjær Hansen deltog også i cykelløbet og overværede på nærmeste hold, da Trøjborg styrtede af sin cykel og røg i grøften.

LÆS OGSÅ: Eva Kjær: Det er simpelthen så forfærdeligt

Han blev efterfølgende fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, og omkring halv to-tiden blev han konstateret død.

Jan Trøjborg blev født 14. december, 1955 i Horsens og blev 56 år gammel.

Søn af arbejderklassen
Trøjborg var søn af specialarbejder Erik Trøjborg og husassistent Rita Trøjborg. Han blev i 1976 udlært som murer, og er uddannet ingeniør i 1986 fra bygnings- og miljølinjen på Horsens Teknikum.

Han var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Vejle Amt, samt medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms hovedbestyrelse, fra 1973 til 1978.

LÆS OGSÅ:

Se også: Thorning mindes Trøjborg: Et varmt og generøst menneske

Masser af ministerposter
Han var medlem af Horsens Byråd fra 1978 til 1986 og igen fra 2007. Fra 1987 til 2005 var han medlem af Folketinget.

I denne periode besad han forskellige ministerposter; Industriminister (1993–1994), Trafikminister (1994–1996), Erhvervsminister (1996–1998), Forskningsminister (1998–1999), Minister for udviklingsbistand (1999–2000) og Forsvarsminister (2000–2001). Samlet set var Jan Trøjborg minister i næsten 9 år.

LÆS OGSÅ:

Se også: Frank J: Jeg har mistet en nær ven

Han blev ved kommunalvalget den 15. november 2005 valgt som borgmester for Horsens Kommune, og var i 2006 formand for Sammenlægningsudvalget, og siden den nye storkommunes borgmester.

Jan Trøjborg efterlader sig sin samlever Lone Blume og fire børn - to sønner og to døtre - fra to ægteskaber.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen