Så fik vi omsider droppet det skattestop

Frem til i formiddags levede VK-skattestoppet videre på Finansministeriets hjemmeside - så greb Ekstra Bladet ind, og nu takker ministeriet varmt for hjælpen

Finansminister Bjarne Corydon må have føklt sig vidlledt af medarbejdere i Finansministeriet de sidste syv måneder, hvor det åbenbart har været ministeriets politik, at der stadifg var skattestop. Men nu er ministerne endelig befriet fra de skattestops-lænker. (Arkivfoto: Tycho Gregers)
Finansminister Bjarne Corydon må have føklt sig vidlledt af medarbejdere i Finansministeriet de sidste syv måneder, hvor det åbenbart har været ministeriets politik, at der stadifg var skattestop. Men nu er ministerne endelig befriet fra de skattestops-lænker. (Arkivfoto: Tycho Gregers)

- Jeg vil gerne takke Ekstra Bladet, fordi avisen har gjort mig opmærksom på den fejl.

Så hensynsløst ærligt lød det fra Finansministeriets kommunikationschef Søren Gregersen til ekstrabladet.dk's medarbejder i formiddags.

Søren Gregersen er ansvarlig for Finansministeriets hjemmeside.

'De overordnede principper'
Han var ved at tabe telefonen, da ekstrabladet.dk ved 9.30 tiden spurgte ham, hvorfor man stadig på Finansministeriets hjemmeside kunne læse om de overordnede principper for 'regeringens' skattestop.

- Jeg troede ellers, at SRSF regeringen havde droppet skattestoppet, men ifølge jeres hjemmeside eksisterer skattestoppet stadigt. Hvordan kan det være?

- Hvor står det? spurgte Søren Gregersen

- Du kan gå ind på ministeriets hjemmeside og klikke under arbejdsområder. Derfra går du videre til feltet økonomiske vurderinger, hvor du ude i siden kan se emnet skattepolitiske problemstillinger. Under det punkt kommer emnet skattestop og gebyrpolitik. Der kan du også læse, at siden sidst var opdateret 15. 11. 2011 - altså halvanden måned efter, at SRSF regeringen var tiltrådt.

Øh, det ser forkert ud
- Nåh, ja. det er rigtigt. Øh, det ser forkert ud. Det må jeg vist se at få rettet, sagde Søren Gregersen.

- Du er vel klar over, at der kom et regeringsskifte i oktober sidste år, og så vidt jeg husker, sagde finansminister Bjarne Corydon (S) i forbindelse med sin fremlæggelse af finansloven 3. november 2011, at skattestoppet var droppet. Hvorfor står det så stadig på hjemmesiden?

- Der er sket en fejl. Når der sker et regeringsskifte, gemmer vi alt det gamle materiale i arkiver. Det har vi bare ikke fået nået med dette endnu, men det vil ske hurtigst muligt, lovede Søren Gregersen.

Hurtig embedsmand

Han viste sig at være en lynhurtig embedsmand. Det tog ham ikke en gang to timer, før han havde fået luftet ud på hjemmesiden efter tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Mens Venstre-folkene skal passe på med at grine for meget.

Læs:

Se også: Vågn op Løkke - du tabte valget

Det var også ekstrabladet.dk, der for en måned siden gjorde Venstres formand Lars Løkke Rasmussen opmærksom på, at han ikke længere er statsminister.

Nej, Løkke, Helle er statsminister
Indtil slutningen af marts stod der på Venstres hjemmeside meget udførligt, hvad regeringen ville foretage sig.

Det blev også lynhurtigt fjernet, efter ekstrabladet.dk's departement for hjælp med politiske hjemmesider spurgte, om Lars Løkke Rasmussen havde glemt, at Helle Thorning-Schmidt(S) havde overtaget posten som statsminister 3. oktober sidste år?

ekstrabladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Bjarne Corydon (S). Han er på virksomhedsbesøg i Vestsjælland mandag formiddag, men hans spindoktor har lovet, at han nok skal komme med en udtalelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere