Erstatning på vej til lam pige

Københavns Kommunes advokat vurderer, at der kan være grundlag for erstatning til pigen, der blev lam efter faldulykken på Dronning Louises Bro, og hendes veninde

Der kan være et juridisk grundlag for at udbetale erstatning til de to piger, der kom til skade ved en ulykke på Dronning Louises Bro i januar. Det viser en foreløbig vurdering fra kommunens eksterne advokat, Horten.

Den eksterne advokatvurdering blev bestilt, da en politirapport slog fast, at der ikke var grundlag for at rejse en straffesag mod kommunen.

Politirapporten gav ikke teknik- og miljøforvaltningen et entydigt billede af kommunens erstatningsgrundlag. På den baggrund bad Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) forvaltningen om at få hjælp fra eksterne advokater til at afklare erstatningsgrundlaget.

Læs Også:

Se også: Advokat: Kommunen skal betale lam pige

- Jeg er glad for, at vores eksterne advokater vurderer, at der kan være tale om et erstatningsgrundlag. Jeg fornemmer, at der er stor politisk velvilje til at udbetale en erstatning. Men dette må ikke blive en politisk beslutning. Derfor skal vi være helt sikre på de juridiske vurderinger, før vi melder endeligt ud, siger Ayfer Baykal, Teknik- og Miljøborgmester i en pressemeddelelse.

Den foreløbige vurdering fra de eksterne advokater bliver nu vurderet nøje af Teknik- og Miljøforvaltningen.

Historien om den lammede 14-årige pige kulminerede forrige uge, da Københavns Kommune såede tvivl om deres eget erstatningsansvar i sagen.

En politirapport konkluderede desuden, at kommunen var fritaget for strafansvar.

Læs Også:

Se også: Så kom der hegn om farlig tunnel

Det førte en bølge af kritik med sig, da ekstrabladet.dk kunne afsløre en lang række gennemtærede rækværk og gelændere rundt omkring i Københavns Kommune, som i værste fald kunne føre til livsfarlige situationer.

Den endelige vurdering fra advokaten ventes på mandag.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere