Limousine-Otbo får næse af statsrevisorerne

Ekstra Bladet-effekten: Statsrevisorerne skærper kritikken af Rigsrevisionen og tidl. rigsrevisor Henrik Otbo efter afsløringer i Ekstra Bladet af kludder med udlandsrejsebilag og omfattende brug af limousine-kørsel med chauffør

Limousine-Otbo får næse af statsrevisorerne. Foto: Jan Unger)
Limousine-Otbo får næse af statsrevisorerne. Foto: Jan Unger)

Både den tidligere rigsrevisor Henrik Otbo og selve Rigsrevisionen får nu en næse af de politisk valgte statsrevisorer.

- Rigsrevisionen har fået ridser i lakken på grund af denne sag. Vi forventer, at den institution, der skal kontrollere staten, selv foregår med et godt eksempel. Og det er desværre ikke tilfældet her, fastslår formanden for statsrevisorerne Peder Larsen over for ekstrabladet.dk

Læs også:

Se også: Så fik Otbo sin bil

Statsrevisorerne behandlede her til eftermiddag en redegørelse fra Rigsrevisionen om tidl. rigsrevisor Henrik Otbos brug af limousine-kørsel med chauffør, hans mange udlandsrejser og repræsentationsudgifter.

Læs også:

Se også: Limo-Otbo tavs om historisk kulegravning

Rigsrevisionen erkendte i sin redegørelse mindre fejl i sagsbehandlingen, men den kritik skærper statsrevisorerne altså nu betydeligt.

Uden fortilfælde
Det sker på baggrund af afsløringer i Ekstra Bladet af, at Otbo gennem de seneste fem år har kørt i limousine med chauffør for godt 252.000 kroner, har boet på hoteller dyrere end de må være efter Rigsrevisionens egne regler og af, at Rigsrevisionen har sløset i sin sagsbehandling og håndtering af Otbos udgiftsbilag.

- Det er så vidt jeg ved uden fortilfælde, at statsrevisorerne har måtte udtale kritik af Rigsrevisionen. Det er i al fald ikke sket før i mine næsten tyve år som statsrevisor, siger statsrevisorernes formand Peder larsen til ekstrabladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere