Al-Khawaja får nu drop: Tæt på koma

Den sultestrejkende dansk-bahrainer Abdulhadi al-Khawajas helbredssituation er forværret. I går fik han drop.

Foto: Twitter
Foto: Twitter

Den sultestrejkende dansk-bahrainske aktivist Abdulhadi al-Khawajas tilstand er forværret, og han risikerer at gå i snarligt koma.

Han får i øjeblikket drop, selvom han hele tiden har nægtet at indtage andet end rent vand.

Det oplyser hans datter, Maryam al-Khawaja, på Twitter, efter at familien lige har været i kontakt med ham.

- Han har netop ringet til sin familie og fortalt, at han hans helbredssituation er forværret, og at han har fået at vide, at han måske vil gå ind i et koma. Desuden har han fået indlagt et drop, skriver Maryam al-Khawaja.

Se også: Kræver Margrethe lægger pres på Bahrains konge

Abdulhadi al-Khawaja har nægtet at indtage føde i mere end to måneder, og familien frygter, at sultestrejken vil koste ham livet, da den tærer hårdt på hans fysik.

Han har blandt andet tabt sig 10 kilo og udviklet fedtlever. Tidligere har han sagt, at han sultestrejker "til frihed eller døden".

Se også: Dansk Bahrain-fange skriver brev til Søvndal

Torsdag eftermiddag oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ritzau, at der ikke er noget nyt i sagen omkring Abdulhadi al-Khawaja's udlevering til Danmark.

Dermed er der stadig ikke noget politisk gennembrud i sagen. Danmark har gennem at brev fra udenrigsminister Villy Søvndal (SF) søgt om at få overført al-Khawaja til Danmark, hvor han har delt statsborgerskab.

Den sultestrejkende aktivist fik tirsdag aften besøg af Danmarks ambassadør i Saudi-Arabien, Christian Kønigsfeldt.

- Besøget var af cirka 20 minutters varighed på det militærhospital, hvor han ligger. De talte sammen og drøftede sagens status og al-Khawajas helbred, har Ole Egberg Mikkelsen tidligere fortalt til Ritzau.

Det vil Dansk Folkeparti vide om al-Khawaja

Søren Espersen har stillet udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tre spørgsmål om den sultestrejkende Abdulhadi al-Khawaja til skriftlig besvarelse:

- Vil Udenrigsministeren oplyse, hvorvidt Abdulhadi al-Khawaja i hans øjne er en menneskerettighedsaktivist, der arbejder for et sekulært demokrati - eller om han er en shia-islamist, som arbejder for indførelse af et islamistisk styre i Kongeriget Bahrain?

- Vil Udenrigsministeren udrede Abdulhadi al-Khawajas familieforhold - idet ministeren bedes oplyse mandens alder, hvem han er gift med - samt hvor gamle parrets børn er? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvorvidt al-Khawaja eventuelt har flere koner?

- Vil udenrigsministeren oplyse, hvilken kriminalitet, Abdulhadi al-Khawaja er tiltalt og dømt for i Kongeriget Baharain - og yderligere oplyse, hvorvidt han er efterlyst i andre lande for sin kriminalitet?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere