Engell: Det gik galt for SF fra starten

Selve holdopstillingen ved regeringsdannelsen skabte de problemer, som Villy Søvndal og SF skal kæmpe med på weekendens landsmøde, mener ekstrabladet.dk's kommentator

Her var alt smil og glæde - Vestager, Thorning og Søvndal forlader Amalienborg i spidsen for deres nye regering. Men hjemme i baglandet forsømte SF's leder at udøve det nødvendige formandskab, siger Hans Engell. (Foto: Thomas Sjørup)
Her var alt smil og glæde - Vestager, Thorning og Søvndal forlader Amalienborg i spidsen for deres nye regering. Men hjemme i baglandet forsømte SF's leder at udøve det nødvendige formandskab, siger Hans Engell. (Foto: Thomas Sjørup)

- Det gik galt, da holdet blev stillet op!

Så kategorisk sætter ekstrabladet.dk's kommentator, Hans Engell, dato på, hvornår det gik katastrofalt galt for Villy Søvndal og SF.

Resultatet: Meningsmålinger, som styrtbløder, og et parti, som rives og flås af indbyrdes uenighed og frustrationer, op til det landsmøde, som i weekenden kan blive skæbnesvangert, ikke kun for formand Søvndal og hans parti, men for hele S-R-SF-regeringen. For kommer der ikke ro på i det mindste regeringsparti, kan det (fortsat!) lamme hele regeringens handlekraft.

Savnet af Ole Sohns faste hånd
I dag anklager anonyme folketingsmedlemmer i Ekstra Bladet Villy Søvndal for, at SF er uden ledelse.
Læs:

Se også: Top-SF'ere i oprør mod Villy

- Ja, groft sagt har der ikke været nogen ledelse siden valget, siger et fremtrædende gruppemedlem til avisen.

- Tror du, at de savner Ole Sohn - han fik jo ord for at være en meget håndfast gruppeformand, som kunne holde styr på alting?

- Ahr, om de ligefrem savner Sohn, det ved jeg nu ikke, siger Hans Engell til ekstrabladet.dk. - Men sandheden er jo, at Villy Søvndal og Ole Sohn før valget udgjorde en meget stærk ledelse. Med regeringsdannelsen blev Thor Möger Petersen placeret i den stærke rolle, som ellers havde været naturlig for Ole Sohn, mens Sohn blev fuldstændig kørt ud af spillet på grund af interessen for hans fortid og DKP's forbindelser med Sovjet.
Se tv:



Den bomstærke toer mangler
- Det har provokeret meget, at Thor Möger, som er meget ung, og som ikke formåede at blive valgt til Folketinget, har fået en så central rolle, som Villy har givet ham, fortsætter Engell. - Samtidig skete der andre ting, da SF's hold blev sat efter regeringsdannelsen, som har ført til det nuværende kaos.

- Villy Søvndal mangler helt enkelt en bomstærk toer på regeringsbænken. Han selv blev som udenrigsminister tvunget til at være mere fraværende fra Folketinget og partiet end tidligere. Astrid Krag, som tidligere var næstformand for folketingsgruppen, kunne have haft den autoritet dér, som Thor Möger ikke har. Men hun begyndte stort set med at gå på barselsorlov, så hun har intet kunnet gøre for at holde sammen på noget. Og Ole Sohn forsvinder ud af billedet.
Læs:

Se også: Sundhedsministeren har født


Pernille Vigsø - rent vanvid
- Der er ingen, der som finansminister Bjarne Corydon hos Socialdemokraterne kan slå i bordet over for folketingsgruppen, hvis Helle er væk. Og det er Villys ansvar. det er partiformanden, der skal sørge for den slags. Helle satte sit hold med gruppeformand Mogens Jensen og politisk ordfører Magnus Heuniche, og hos de radikale - ja, der var det hele på plads et år før regeringsdannelse, mener Hans Engell.

- Hos SF gik det sådan, at Pernille Vigsø Bagge truede med at forlade partiet, og dagen efter var hun gjort til gruppeformand. Det er jo fuldstændig vanvittigt - sådan gør man ikke i politik. Det skal gå galt! Som politisk ordfører har Søvndal ganske vist sin mand placeret, men Jesper Petersen er dels for grøn til at have autoritet, dels er han stemplet som fløjkriger på Thor Mögers hold.
Læs:

Se også: SF'er forfremmet efter trussel om exit


Villy forsømte sit formandskab
- Den indlysende formand for folketingsgruppen havde været Steen Gade. Han ville have talt med stor autoritet, både i gruppen og i partiet, mener Hans Engell.
Læs:

Se også: Derfor er Steen Gade den bedste formand


- Han var også parat til at blive valgt, men han skulle kåres af en enig gruppe, for at det kunne lade sig gøre. Han skulle ikke ud i noget kampvalg - blandt andet fordi han er gift med SF's landssekretær Turid Leirvoll, som er chef for hele partiapparatet. Så da Villy forsømte at udøve formandskab, blev Steen Gade ikke valgt, og Pernille Vigsø Bagge har på ingen måde løst opgaven, fastslår Hans Engell.

1 af 3 Ole Sohn og Villy Søvndal var et meget stærkt lederteam, da SF arbejdede sig frem mod regeringsdeltagelsen. Men gruppeformand Sohn er som erhvervs- og vækstminister blevet totalt usynlig og voldsomt stækket af den intense jagt på hans DKP-fortid, og partiformand Søvndal har forsøgt at sørge for en anden stærk mand i hans sted. (Foto: Jens Dresling)
2 af 3 Villy på farten - men i baglandet mangler udenrigsministeren en bomstærk toer, som kan slå i bordet i hans fravær. (Foto: Cathrine Ertmann)
3 af 3 Her var alt smil og glæde - Vestager, Thorning og Søvndal forlader Amalienborg i spidsen for deres nye regering. Men hjemme i baglandet forsømte SF's leder at udøve det nødvendige formandskab, siger Hans Engell. (Foto: Thomas Sjørup)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere