Ingen aner, hvor SF's magtkamp lander

Tre fløje kæmper om magten i det mindste regeringsparti - fra i morgen og weekenden over holder Søvndal & Co. det med spænding imødesete landsmøde i Kolding

De nye arbejdere. De fodformede. Eller De grønne.

Hvem af disse tre fløje i regeringspartiet SF vil på mandag kunne læne sig forpustet tilbage og se sig selv som vindere af den magtkamp, som er spidset uventet dramatisk til op til weekendens landsmøde på Hotel Comwell i Kolding?

- Tilsyneladende er der ingen, som rent faktisk mener, at de kan forudse, hvordan det kommer til at gå, siger ekstrabladet.dk's kommentator Hans Engell, som gennem mange år og senest meget intenst op til landsmødet har fulgt SF's og dets politikeres op- og nedture.

Målestokken for sejr/nederlag
Forlods er valget af næstformand - eller næstformænd - gjort til den målestok, som sejr og nederlag skal regnes ud efter. Inden SF i oktober i fjor gik i regering, var Thor Möger Pedersen næstformand, men da han blev skatteminister, blev han - med eller mod sin vilje, det virker en smule uklart - afløst af et delt næstformandskab, hvor to medlemmer af SF's landsledelse, Meta Fuglsang og Tonni Hansen, blev valgt.
Læs:

Se også: SF-strid deler partiets landsledelse

Tonni Hansen vil ikke mere, men Meta Fuglsang genopstiller. Og balladen op til landsmødet blev for alvor åbnet, da Matthias Tesfaye i marts meldte sit kandidatur. Fronterne er blevet stadig skarpere, og i denne uge kom så en tredje kandidat på banen: Mette Touborg.

Partiledelsens kandidat
Hermed har de tre fløje hver en kandidat i spil.

Tesfaye, 30 år, murer og faglig sekretær i fagforbundet 3F, er 'De nye arbejdere's kandidat. Hermed partiledelsens kandidat. Han blev blev topscorer ved sidste valg til landsledelse, og han anses for at køre et tæt løb med Thor Möger, dennes lillesøster, SFU-formand Gry Möger Poulsen, og folketingsgruppens politiske ordfører Jesper Petersen. Også sundhedsminister Astrid Krag, netop vendt tilbage fra barselsorlov, og EU-parlamentsmedlem Emilie Turunen ligger på linjen. Flokkens alder - ud over Tesfaye er kun Jesper Petersen lige kravlet over 30 års muren - har givet den øgenavnet 'Villys børnebande', for der er ingen tvivl: Det er her, partiformand Søvndal trods sin dobbelt så høje alder lægger sin støtte.
Læs:

Se også: Søvndal vælger side i næstformand-opgør

De skuffedes kandidat
Meta Fuglsang, 51, er er uddannet lærer og siden jurist og har netop været stedfortræder for Astrid Krag i Folketinget under sundhedsministerens barselsorlov. Den nuværende næstformand er 'De fodformede's kandidat. Fløjen beskrives også som 'traditionalister' og er dem, som formand Søvndal især har tænkt på, når han har bedt 'brokrøvene' i partiet stikke piben ind.
Læs:

Se også: Fuglsang næstformand i stedet for Möger

Også betegnelsen 'de skuffede' er brugt om fløjen, og her tænkes både på personlig skuffelse over ikke at være blevet minister eller bare valgt til Folketinget - og skuffelse over, hvor meget SF har måttet give køb på partiets identitet for at få del i regeringsmagten.

Pernille Frahms hold
Blandt Fuglsangs synlige støtter er den eneste, som har en formel magtposition i SF, Pernille Vigsø Bagge. Hun blev så frustreret over regeringsholdet, at hun på selve dagen for SF's indtræden i regering truede med at forlade partiet. Men hun blev i stedet gruppeformand. I folketingsgruppen er sundhedsordfører Özlem Cekic den mest synlige traditionalist, men også den unge, nyvalgte EU-ordfører Lisbeth Bech Poulsen regnes med her.
Læs:

Se også: SF's gruppeformand uening med Tesfaye

På Fuglsangs hold finder man også Pernille Frahm, som tabte sit mandat i september, og som åbnede balladen om næstformandsposten med et hårdt angreb på Matthias Tesfaye. Desuden tæller fløjen folketingskandidaterne Trine Pertou Mach og Annika Smith, som ikke har opnået valg, og tidligere folketingsmedlem Leif Hermann.
Læs:

Se også: SF-fraktion vender sig mod skatteminister

De grønnes håb
Mette Touborg, 39, var fagligt aktiv sygeplejerske og er nu succesrig borgmester i Lejre på Sjælland. Datter af tidligere MF Kristen Touborg. Hun placeres på fløjen 'de grønne', som sandsynligvis kommer til at afgøre magtkampen. Her finder man SF's mest EU-glade medlemmer og dem, som brænder mest for miljø-dagsordenen.
Læs:

Se også: Ny SF-kandidat skal redde Søvndal

Stærkeste kort er miljøminister Ida Auken, og også handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr er med. To tidligere, meget markante MF'ere er også med her: nuværende EU-parlamentsmedlem Margrete Auken og Anne Grete Holmsgaard, som trak sig ved sidste valg. Men også en af SF's allermest markante og indflydelsesrige nuværende politikere, udenrigsordfører Steen Gade, hører til de grønne.

Hvor denne gruppe lægger deres vægt, kan afgøre magtkampen. Som brændende tilhænger af regeringsprojektet og med to ministre på sit hold vil Steen Gade - i øvrigt gift med SF's organisatoriske leder, landssekretær Turid Leirsvoll - formentlig nødig se Villy Søvndals projekt skudt ned med et nederlag ved næstformandsvalget.

Snørklet og uforudsigeligt valg
Og dette valg foregår faktisk slet ikke på landsmødet!

Det er landsledelsen, afløseren for SF's tidligere magtfulde hovedbestyrelse, som vælger næstformand - en eller flere, det afgøre landsledelsen også. Landsledelsen bilver til gengæld valgt på landsmødet.

Og det er her, ingen kan forudse, hvad der kommer til at ske. Som det ses af faktaboksen til højre for denne tekst er der snørklede regler for sammensætningen. Især er det umuligt at forudse, hvordan den geografiske fordeling af pladserne falder ud. Så end ikke de mest trænede landsmøde-taktikere - og dem er der ellers rigtig mange af på et SF-landsmøde - vil kunne sikre deres kandidater på forhånd og dermed være sikre på, hvordan støtten til de tre formandskandidater fordeler sig, når landsledelsen træder sammen på søndag.

Sådan sammensættes SF's landsledelse

I SF's partilove, som de ser ud efter landsmødet i 2011, beskrives valgene til landsledelse i § 8.

Der vælges i lige år 16 medlemmer og fem stedfortrædere. De er valgt i rækkefølge efter stemmetal, dog med visse begrænsninger:

1) Højst fire medlemmer (ud over formanden) kan være medlemmer af Folketinget eller ministre. Ændrer et medlem i valgperioden status i denne sammenhæng, kommer suppleanter i anvendelse.
2) Alle regioner, som opstiller mindst én kandidat, får et medlem af landsledelsen - også hvis stemmetallet ikke direkte giver valg. I så fald går første regionsrepræsentant forud for andre kandidater.
3) Hvis en storkreds, som har opstillet mindst én kandidat, ikke opnår valg af et medlem blandt de 16, udvides landsledelsen med det medlem fra storkredsen, som fik flest stemmer.

kilde: SF's love 2011

1 af 2 (Foto: Yves Logghe/AP)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere