Engell: SFs vulkan skal slukkes på landsmøde

SF skal have styr på partiet til det kommende landsmøde. Ellers er regeringssamarbejdet truet, mener Engell

- SF er som en vulkan, der med års mellemrum går i udbrud. Nu er det vigtigt, at vulkanen slukkes på det kommende landsmøde i partiet - ellers er regeringssamarbejdet truet.

Det mener politisk kommentator Hans Engell, tidligere leder af de konservative og chefredaktør på Ekstra Bladet, ovenpå de seneste ugers fraktionskrig i regeringspartiet SF.

- Jeg mener, det er helt afgørende for SF, at der bliver fred og ro, når stemmerne er talt op på landsmødet, siger Hans Engell.

Krigen i SF fik mandag ny næring, da de to tidligere folketingsmedlemmer Leif Hermann og Pernille Frahm i Ekstra Bladet fremsatte et forslag om, at medlemmer af Daglig Ledelse i partiet skal vælges på landsmøder eller få en billet via et folketingsmandat.

Skatteminister Thor Möger Pedersen har ingen af delene. Og forslaget er helt klart et angreb på SF-leder Villy Søvndals chefstrateg.

Men spørgsmål og tvister som denne skal altså afsluttes næste weekend, hvor partiet samles til landsmøde i Kolding. Og sol og vind skal fordeles lige til begge fraktioner.

- Fortsætter balladen efter landsmødet, kan det blive en trussel for regeringen, siger Hans Engell og fortsætter:

- Og så kan der komme den situation, hvor dårlige meningsmålinger bliver endnu mere elendige, og det trækker Socialdemokraterne med ned. Og på et tidspunkt siger de radikale, at de ikke gider det her mere, vurderer den politiske kommentator.

Villy Søvndal har i påsken forsøgt at sætte en politisk dagsorden - men det er ikke lykkedes for ham. I stedet står de tø fløje fortsat skarpt overfor hinanden:

- Villy har valgt side. Og det er tydeligt, at den gruppe i SF, der er meget kritiske overfor Thor Möger mobiliserer sig for fuld kraft.

- Det er "SF classic" mod Möger-fløjen, siger Hans Engell.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere