Fødselar-Villy: Mit ansvar det går i kage

Villy Søvndal påtager sig gerne ansvaret for SF’s dårlige meningsmålinger, men han skal nok få det vendt snart, lover fødselaren

Så er der kage til fødselaren Foto: Anders Brohus
Så er der kage til fødselaren Foto: Anders Brohus

Se Villy modtage fødselsdagskagen i tv-klippet herover

- - - - - - - - -

Villy Søvndals 60 års fødselsdag bliver i dag fejret i hjemmet i Agtrup lidt udenfor Kolding, hvor venner og nær familie er inviteret til frokost.

Ekstra Bladet valgte derfor at kigge forbi det lille hjem med lidt sødt til eftermiddagskaffen i form af en stor othellolagkage.

Men det var ikke en helt almindelig othello. Ud over den obligatoriske chokoladeskrift på marcipanen, der lød ’Villy – 60 år’ , var der også markeret et stykke svarende til seks procent af kagen. Det er nemlig hvad vælgertilslutningen er skrumpet til i SF, og det skal der laves om på, fastslår Villy Søvndal.

- Er seks procent nok for SF?

- Nej det er det ikke. Vi skal højere op Det skal vi også nok komme. snart

- Hvordan kommer I det?

- Ved at være klar på, hvad vi vil politisk. Ved at lade være med at tage de slagsmål, som vi gør i øjeblikket. Så er jeg helt sikker på, at budskaberne er de rigtige. Det er det afgørende i politik.

- Men det er jo ikke længe siden, at I var oppe på tyve procent. Hvad er der sket?

- Men det er heller ikke mange år siden, at vi sidst var nede på seks procent. Sådan er det i politik. Det går op og ned. Nogle gange er der medvind på alle cykelstier, som Jacob Haugaard sagde, og nogle gange er der knap så meget medvind. Oven i købet strid modvind. Sådan er det bare. Det skal man bare slås sig igennem.

LÆS OGSÅ: Hun kastes ind i SF-topkrigen

- Men er det dit ansvar som formand, at i er nede på seks procent?

Ja selvfølgelig. Det var også mit ansvar, da det gik rigtig godt. Sådan er det at være formand, så har man ansvaret.

- Der har været en del kritik af dig som formand fra SF’s bagland. Hvordan påvirker det dig?

- Jamen ikke så meget, fordi jeg er helt overbevist om, at det vi gør, er det rigtige, og det vil jeg gå ud og slås for, når vi kommer til landsmødet, siger SF-formanden, der dog ikke lægger skjul på, at han er en stor fan af othellolagkager:

- Jeg er vild med othello. Men jeg kan ikke spise mere lagkage end 6 procent. Det er rigtig meget. Så det er jeg helt tilfreds siger, fødselaren, inden han tager lagkagen med op til sin fest.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere