En mands flagstang kan være et meget ømt punkt. Især for den ultraliberale Ole Birk Olesen (LA).
Han røg derfor op i det røde felt, da den konservative konprins, Rasmus Jarlov (K), i dag luftede sine holdninger om flagstænger på facebook.
- Nu vil de radikale tillade at flage med Swazilands og Irans flag over det danske land. De eneste originale idéer vi hører fra regeringspartierne synes at være den slags kulturradikale tiltag ... Mon ikke Liberal Alliance i øvrigt er med på idéen, ligesom de plejer at være? Det er jo statstyranni og smagsdommeri at stå fast på danske værdier, ikke?, skrev Rasmus Jarlov.
Det fik straks Ole Birk Olesen til tasterne:
- Du har ret. Du skal ikke bestemme, hvilket flag der må hænge i min flagstang. Få din egen have og din egen flagstang, hippie, skrev Liberal Alliances østjyske folketingsmedlem i en kommentar.
LÆS OGSÅ:

Ole Birk Olesen er derfor klar til at gå i den modsatte retning af Rasmus Jarlov og bakke op om De Radikale, der vil have ændret flagreglerne, der ikke tillader andre nationers flag i danske flagstænger.
- Hvis der skulle være et flertal til at ophæve den lov, så vil jeg gerne være med. For jeg forstår ikke, at en levemand som Jarlov, der gerne vil lege borgerlig, skal fortælle os, der har have og flagstang, hvad vi skal gøre, når han sidder hjemme i sin lejligheder og lever sit boheme-liv. Han burde flytte ud af den lejlighed og købe et hus med have og flagstang, hvis han står gerne vil bestemme over det, siger han til ekstrabladet.dk
LÆS OGSÅ:
Efterfølgende er Venstres folketingsmedlem, Martin Geertsen, også gået ind i debatten på facebook, hvor han støtter op om Ole Birk Olesens liberale holdning:
- Hvad i alverden er det for noget på pjat, at jeg skulle udvise hån imod Dannebrog ved at vise respekt for andre nationer og deres flag. Selvom jeg er fra Lolland, tror jeg godt, jeg kan administrere det inde i hovedet, trods alt :-), skriver han på sine facebook-side.
ekstrabladet.dk forsøgte forgæves at få en kommentar fra Rasmus Jarlov.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.