Pernille Frahm: Masser af knive i toppen af SF

SFs Pernille Frahm langer ud efter den politiske top i hendes eget parti og kalder dem luskede

Der er ikke meget at grine af i SF i disse dage. Meningsmålingerne er mildt sagt ikke opmuntrende, og internt i partiet er der åbenbart heller ikke meget at grine af.

- De der stik med knive i ryggen og hviskekampagner bag ryggen på folk er dansk politik desværre fuld af. Og jeg er rigtig, rigtig ked af, at det også sker i SF, siger Pernille Frahm til Politiken.

Læs også:

Se også: SF'ere presser Möger på topskat

SF'eren hentyder til spørgsmålet om næstformandsposten, der har udviklet sig til en underlig farce. Først var Meta Fuglsang den eneste kandidat til næstformandsposten. Så meldte Mattias Tesfaye sig på banen som modkandidat, og nu forsøger partitoppen, ifølge Politikens oplysninger, at bringe endnu en kandidat i spil til posten.

Desuden har der hidtil været lagt op til, at der kun skal være en næstformand, men nu åbner partitoppen op for, at to medlemmer kan dele posten.

Lusket metode
Pernille Frahm støtter Meta Fuglsang, der i dag er næstformand sammen med Tonni Hansen, som ikke genopstiller. Meta Fuglsang har oplyst, at hun gerne deler posten med Mattias Tesfaye, men tilsyneladende foretrækker partitoppen tilsyneladende en anden medkandidat til Tesfaye

- Det er jo et forsøg på at squeeze Meta Fuglsang helt ud af billedet, og jeg synes, det er en ualmindeligt lusket metode. Hvis de har nogle ting, de er utilfredse med i forhold til Meta Fuglsang, burde de komme frem med det. Det er helt i orden, at man gerne vil af med personen, men jeg synes, man skal gøre det up front, siger Pernille Frahm.

Det vides endnu ikke, hvem der kan blive den tredje kandidat, der vil deltage i kampvalget, som partiets landsledelse skal afgøre umiddelbart efter SF's landsmøde i weekenden efter påske.

Indtil har Meta Fuglsang selv ikke ønsket at forholde sig til, at partitoppen måske er på udkig efter en ny kandidat ud over de to, der allerede er.

- Jeg har ikke hørt noget om, at der skulle være en tredje kandidat på vej. Jeg går ud fra, at jeg får en snak med min ledelse om det, siger hun til Politiken.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere