Se alle kovendinger fra Tesfaye

Mattias Tesfaye på vild flugt fra fortiden

Ekstra Bladet har testet Mattias Tesfayes holdninger. Hos ham selv (Foto: Thomas Sjørup)
Ekstra Bladet har testet Mattias Tesfayes holdninger. Hos ham selv (Foto: Thomas Sjørup)

Parti-formand Villy Søvndal får nu kamp til stregen i den helt særlige SF-disciplin 'nu-må-jeg-hellere-mene-noget-andet-end-jeg gjorde-for-lidt-siden.'

Den unge næstformandskandidat, Mattias Tesfaye, ligner i hvert fald en mand, der er klar til at tage kampen om den gyldne vendekåbe op.

Og Tesfaye er i topform.

Radikale var idioter - engang
Han kaldte engang de radikale for idioter. Det tør han ikke længere.

For få år siden foreslog han, at ingen danskere må tjene mere end 50.000 kroner om måneden. I dag er han helt uenig med sig selv.

Ekstra Bladet har sendt Mattias Tesfaye på rejse gennem gamle udsagn og fortidige citater fra ham selv.

Vi har bedt ham erklære sig 'enig' 'delvis enig' eller helt uenig i udsagnene.

Resultatet afslører en forrygende form hvad angår flugt fra fortiden.

Jeg tror stadig på revolutionen
Forklaring: Mattias Tesfaye startede sin politiske løbebane i Rød Ungdom, som dengang betegnede sig selv som revolutionær gruppe.
SVAR: HELT UENIG

Mange polakker, der arbejder i Danmark, er nogle nasserøve Forklaring
' Gu' faen er de nasserøve', lød overskriften på et af Tesfayes blog-indlæg, hvor han fremhævede, at 97 procent af østarbejderne i Danmark ikke er i fagforening og derfor nasser på de organiserede kolleger.
SVAR: ENIG

Ingen danskere må tjene mere end 50.000 kroner om måneden Forklaring: Udmelding fra Tesfaye, som vakte voldsom debat i 2010.
SVAR: HELT UENIG

De radikale er nogle idioter
Forklaring: ' Sig mig, hvad helvede foregår der? Hvem stemte dog på de Radikale idioter?', skrev Mattias Tesfaye i 2005 i et læserbrev i Ekstra Bladet.
SVAR: HELT UENIG

'Der er for få arbejdere i Folketinget'
Forklaring: Citat i Information 2007.
SVAR: ENIG

Politikerne vil frarøve unge muligheden for uddannelse
Forklaring: I et læserbrev i Information i 1999 skrev han: ' Det er derfor, at politikere konstant pusler med tanker om, at skære ned på SU'en. Simpelthen for at frarøve store grupper af unge muligheden for at tilegne sig viden.'
SVAR: DELVIS ENIG

Albanien er en urokkelig bastion
Forklaring: I det gamle program for DKP/ML, hvor Mattias Tesfaye har været medlem hed det: ' Albanien er en urokkelig bastion for den proletariske verdensrevolution. Proletariatet og de undertrykte folk ser sine forhåbninger og sin fremtid legemliggjort i den virkeliggjorte socialisme i Albanien.'
SVAR: HELT UENIG

Det var en fejl at rive Ungdomshuset ned
Forklaring: Op til konflikten på Nørrebro i København om det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69 agiterede Mattias Tesfaye ved flere lejligheder for, at huset ikke måtte rives ned.
SVAR: DELVIS ENIG

Flere indvandrere skal sendes hjem
Forklaring: I en af sine ti teser fra 2008, skrev Mattias Tesfaye: ' Udgangspunktet må være, at vi inden for de rammer det er politisk muligt forsøger at mindske indvandringen og sikrer, at de rejser hjem igen, når arbejdsløsheden igen begynder at stige.'
SVAR: HELT UENIG

Således er nutidens Tesfaye kun i to ud af ti tilfælde enig med fortidens Tesfaye.

Det handler om udsagnene 'mange polakker, der arbejder i Danmark er nogle nasserøve'. Og 'der er for få arbejdere i Folketinget.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere