Der har ikke været meget at juble over i SF i den seneste tid. Intern uro og elendige meningsmålinger har sendt partiet på katastrofekurs.
Alligevel virker kaptajnen på den synkende skude, formand Villy Søvndal (SF), som en fredet mand i partiet. Det vurderer ekstrabladet.dk's politiske kommentator, Hans Engell.
- Han burde ikke være i farezonen lige nu, men det afhænger meget af de næste meningsmålinger og situationen i partiet. Men han siger også selv, at han ikke er typen, der render nogen vegne. Men tag det med mange gran salt. Han kan ikke sige andet. Helt firkantet set gør balladen i SF det jo sværere for ham at gå. En partiformand der skrider i alle tiders store ballade? Det går bare ikke, siger han.
LÆS OGSÅ:
Men når Villy Søvndal ikke længere har opbakning i partiet eller selv vælger at gå, så burde SF, ifølge Hans Engell, have to stærke esser klar i ærmet.
- Hvis ikke han står distancen som formand, skal man finde en løsning, hvor de mange grupperinger i SF bliver repræsenteret. To, der ville kunne klare det og styre partiet, er Ida Auken og Jesper Petersen. Det kunne være i en kombination, hvor den ene så selvfølgelig er formand, siger han og uddyber:
- De ville være et godt valg, fordi mange i partiet fremstår ret hårde i det, mens de er mere runde. Så hvis de fik den fornødne opbakning, tror jeg helt sikker, at butikken ville begynde at køre fornuftigt igen.
LÆS OGSÅ:
Hans Engell afviser i samme omgang, at to af partiets indflydelsesrige, unge folk, sundhedsminister Astrid Krag (SF) og skatteminister Thor Möger Pedersen (SF), står klar som arvtagere for Villy Søvndal.
- Thor Möger har hele tiden sagt, at han ikke står ikke til rådighed som partiformand. Så er der Astrid Kragh, men hende tror jeg ikke rigtig på. Hun har simpelthen ikke gjort det godt nok til at blive formand, siger han.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.