Så dyr var Løkkes rygekabine

Den tidligere statsminister lejede sin rygekabine i ministeriet - det kostede skatteborgerne mere end 150.000 kr.

Løkkes rygekabine har kostet mere en 150.000 kr. (Foto: Niels Hougaard)
Løkkes rygekabine har kostet mere en 150.000 kr. (Foto: Niels Hougaard)
Følg Politik

Lars Løkke Rasmussens (V) rygekabine i Statsministeriet har været en særdeles dyr fornøjelse.

For man valgte at leje kabinen, da Løkke satte sig på statsministerposten, og derfor er den samlede pris skudt i vejret.

Regningen inkl. moms er løbet op i godt 154.000 kr. for at have kabinen stående i knap to og et halvt år. Det viser en aktindsigt, som ekstrabladet.dk har modtaget.

Læs også: S: Betal ved kasse 1, Løkke

Venstre ude efter rygende minister
Til sammenligning kostede det blot 34.000 kr., da fødevareminister Mette Gjerskov (S) hentede sin meget omstridte rygekabine til sit ministerium. Et beløb, hun senere selv har valgt at betale.

Læs: Mette Gjerskov betaler selv sin rygekabine

Ikke desto mindre var Venstre hurtigt ude og kritisere, at Gjerskov havde erhvervet sig rygekabinen.

- Jeg tror godt, at man med sindsro kunne sige, at der var andre formål, som de penge kunne være brugt til, sagde partiets sundhedsordfører Sophie Løhde.

Læs: Sådan kritiserede Venstre Gjerskov

Barstole i kabinen
Bag prisen for Løkkes rygekabine ligger en dyr lejeordning. Det har kostet 27.000 kr. inkl. moms for hvert halve år, kabinen har stået i Statsministeriet.

Se bilag for Løkkes rygekabine her

Oven i dette kommer montering, levering og ikke mindst nedtagning af kabinen, da Løkke havde tabt valget i september. Desuden har Løkke betalt for at have to barstole i kabinen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+