Søvndal: - Hvem er Syriens opposition?

Udenrigsminister Villy Søvndal opfordrer den syriske opposition til at komme med skriftligt program

Udenrigsminister Villy Søvndal opfordrer den syriske opposition til at formulere et fælles alternativ til Bashar al-Assads styre. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
Udenrigsminister Villy Søvndal opfordrer den syriske opposition til at formulere et fælles alternativ til Bashar al-Assads styre. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) opfordrer nu den syriske opposition til at præsentere sig på skrift, så det bliver klarere, hvad den står for.

- Vi kender nogle af dem. Men jeg savner selv, at de i højere grad også skriver, hvad de forestiller sig efter en magtovertagelse, så vi på skrift klarere ved, hvad de står for - og som vi så kan holde dem fast på, siger Søvndal.

Gerne skriftlige garantier
Udenrigsministeren siger, at han selv fra lederen af Det Syriske Nationalråd har fået mundtlige garantier for, at han vil stå fast på demokrati, menneskerettigheder og retsstatens principper.
Læs:

Se også: FN sender Kofi Annan til Syrien

Men han vil gerne have de skriftlige forsikringer for, at oppositionen vil favne bredt og give plads til alle politiske, religiøse og etniske grupperinger.

- Det, tror jeg, er vigtigt. Også for at mange syrere tør endegyldigt sige farvel til Assad-styret, siger Søvndal.

EU ventes at stramme mere i dag
Udenrigsministeren er mandag til udenrigsministermøde i EU, der ventes at vedtage endnu en stramning af sanktionerne mod det syriske styre, så flere personer og også den syriske transportsektor og centralbank bliver omfattet.
Læs:

Se også: Stort flertal vil med i Syrien-koalition

Søndagens folkeafstemning i Syrien, hvor præsident Bashar al-Assad har ifølge Søvndal intet ændret.

- Jeg synes, billederne i går var groteske: En smilende Assad, der gik til afstemning, mens røgen steg op fra de bombede boligkvarterer.
Læs:

Se også: Danmark kræver nødhjælp til Syrien nu

Et helt spil af interesser
Men Søvndal advarer stadig kraftigt mod at søge en militær løsning på situationen.

- Det er ikke alene den syriske borgerkrig, man går ind i. Man går ind i hele det spil af mellemøstlige interesser, hvor det også er tydeligt, at forskellige lande støtter henholdsvis Assad og oppositionen.
Læs:

Se også: Putin: - Slagtning af Gaddafi modbydelig

- Så man får sig rodet ind i noget, der meget let ender med at gå fra slemt til rigtig rigtig rigtig slemt og endnu værre, siger udenrigsministeren og opfordrer endnu en gang Rusland til at lægge pres på Assad for at tillade humanitære korridorer.

1 af 2 Det var grotesk at se billeder af Bashar al-Assad, som gik smilende rundt under søndagens folkeafstemning, mens røgen steg op fra bombede boligkvarterer, mener Villy Søvndal. (Foto: AP)
2 af 2 Udenrigsminister Villy Søvndal opfordrer den syriske opposition til at formulere et fælles alternativ til Bashar al-Assads styre. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer