Thorning: - Du leasede for sent, Jan

Helle Thorning tog håbet fra Ekstra Bladets Jan Kjærgaard - leasingaftalen fra i morges er også omfattet af lovforslaget, som fremsættes senere på dagen

Helle Thorning hyggede sig godt med at fortælle Jan Kjærgaard, at hans leasingaftale fra i morges er til ny, højere pris. (Foto: Jan Unger og Linda Johansen. Fotomontage: eksrtabladet.,dk)
Helle Thorning hyggede sig godt med at fortælle Jan Kjærgaard, at hans leasingaftale fra i morges er til ny, højere pris. (Foto: Jan Unger og Linda Johansen. Fotomontage: eksrtabladet.,dk)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har ikke haft større held med at sætte dagsordenen for sine tirsdags-pressemøder i Statsministeriet. I dag prøvede hun igen.

Klokken 11.30 lagde hun ud med at omtale lovforslaget om højere skat på leasingbiler, som træder i kraft i dag klokken 13 samtidig med fremsættelsen - for at sikre imod spekulation, som statsministeren understreger.

Helle Thorning oplyste også indledningsvis, at regeringen vil udvide dækningsområdet for loven om børneattester, så også f. eks. tilsynsførende ved svømmehaller tjekkes for eventuel fortid med overgreb mod børn.

Eftermiddagens reformudspil
Men ikke mindst beskæftigelsesminister Mette Frederiksens og socialminister Karen Hækkerups udspil om reform af en række sociale ydelser og arbejdsmarkedspolitiske tiltag var statsministerens dagsorden.

Forslaget, som vil medføre, at ingen under 40 år vil lande på førtidspension, præsenteres i eftermdidag i Beskæftigelsesministeriet, og forhandlinger om det indledes meget snart, sagde statsministeren.

Helle Thorning oplyste endelig, at der i slutningen af ugen er EU-topmøde - for en gangs skyld helt ordinært og uden krisedagsorden!

Jan Kjærgaards leasingbil
Men hvad ville medierne så have mødet til at handle om?

Leasingindgreb og betalingsring blev det allerførste, der blev spurgt til. Derefter gik pressemødet over i at tale om førtidspensions- og fleksjob-reform. Men vendte hurtigt tilbage til leasingindgrebet og de forhandlinger, som begynder i dag.

Ekstra Bladets Jan Kjærgaard spurgte, om statsministeren kunne regne ud, hvad han ville spørge om. Det troede hun, at hun kunne - for Kjærgaard bruger i dag en del plads på at fortælle om indkøb af et skrivebord til Statsministeriet.
Læs:

Se også: Alle skal spare - undtagen mig

Men Kjærgaard sagde, at det faktisk var leasingbiler, han ville vide noget om.

Han har, forklarede han, fået sig en leasingbil i morges, og han ville vide, om indgrebet træder i kraft, når lovforslaget fremsættes klokken 13 - eller om det gælder hele dagen?

- Hele dagen, svarede statsministeren med et næsten satanisk grin - og Kjærgaard konstaterede, at det var jo ikke så godt.

Skrivebord og tysk leasing
Derefter tog Kjærgaard så fat på skrivebordet, og det indkøb forsvarede statsministeren gerne - med den tilføjelse, hendes efterfølgere også skal kunne bruge det, at man jo skal tænke sig om med den slags, og at det har man gjort.

Jan Kjærgaard forsøgte at klamre sig til mikrofonen og bryde Thorning regel om, at der kun er to spørgsmål pr. mand. Men forgæves. Den næste spørger - fra B.T. - spurgte så til Helle Thornings egen leasingbil. Den svarede hun også beredvilligt på - og underkaster sig gerne de fælles regler.

TV2 spurgte, om ikke forløbet omkring betalingsringen og de spørgsmålet, som det rejst om hendes lederskab, er et problem. Hun erkendte, at der havde været problemer, og at det også er hendes ansvar.

0 kommentarer
Vis kommentarer