Özlem og co. vil pille pension fra unge

Det skal være slut med, at svage unge parkeres på førtidspension, lyder det fra Özlem Cekic forud for, at regeringen fremlægger reform

Det skal være slut med at sende unge på førtidspension, når de stadig kan få behandling, mener SF's Özlem Cekic. (Foto: Lars Krabbe)
Det skal være slut med at sende unge på førtidspension, når de stadig kan få behandling, mener SF's Özlem Cekic. (Foto: Lars Krabbe)

Regeringen går nu til kamp mod, at unge ender på førtidspension.

Det sker med en reform af førtidspensionsordningen, som bliver præsenteret senere i dag i Beskæftigelsesministeriet.
Læs:

Se også: 1,4 milliarder kroner på vej til svage unge

- Vi sætter unge mennesker på førtidspension velvidende, at deres behandlingsmuligheder ikke er udtømte, lyder det fra SF's socialordfører, Özlem Cekic, til ekstrabladet.dk.

Slut med varig førtidspension
Derfor vil regeringen fremlægge en reform, hvor der sættes målrettet ind på at få disse mennesker i arbejde. Det betyder ifølge flere medier i dag, at unge under 40 år i udgangspunktet ikke vil kunne få varig førtidspension.

I stedet skal disse unge tilbydes udviklingsforløb, der skal hjælpe dem på arbejdsmarkedet.

Og det bliver ikke mindst en opgave for kommunerne, slår Özlem Cekic fast.

- Der skal være en sammenhængende og koordinerende indsats i kommunerne. Det skal være op til kommunerne, hvordan de vil lave indsatsen, siger hun og leverer en bredside til den måde, systemet fungerer på her og nu.

- I dag er der kassetænkning. Beskæftigelses -, social -og sundhedsvæsenet snakker ikke sammen. Mennesker falder igennem, og Danmark har europarekord i flest førtidspensionister med psykisk sygdom.

Bliver du ramt af regeringens førtidspensionsreform? SMS til 1224 (alm. sms-takst) eller mail til 1224@eb.dk

Sådan ser regeringens reformplaner ud

Regeringen fremlægger 28. februar et forslag til en reform af førtidspensionen og fleksjobordningen

* Regeringen vil afsætte 1,4 milliarder kroner til ressourceforløb, der skal hjælpe svage unge i arbejde frem for førtidspension

* Kommunerne forpligtes til at oprette såkaldte rehabiliteringsteam, hvor sagsbehandlere inden for social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet skal koordinere indsatsen for den enkelte borger

* Personer under 40 år skal i fremtiden ikke tildeles førtidspension

* Hovedparten af reformen finansieres gennem en barbering af det offentlige tilskud til fleksjob. Det kommer til at gælde for nye fleksjob og folk i eksisterende fleksjob, hvis de skifter job

* 53.092 er i dag på fleksjob

* 237.469 er i dag på førtidspension

* Hver syvende førtidspensionist - 33.5000 - er under 40 år

* Førtidspensionister koster samfundet knap 40 milliarder kroner om året

Kilde: Politiken

0 kommentarer
Vis kommentarer