Støjberg: - Nu er kvindekvoter en fin idé

Forhenværende ligestillingsminister Inger Støjberg og andre fra Venstre har talt voldsomt imod kvindekvoter - nu roser de Carlsberg for at indføre kvoter i bestyrelsen

Tidligere ligestillingsminister Inger Støjberg fra Venstre synes, at det vil være at sammenligne kvinder med fisk, hvis regeringen indfører kvoter for kvinder i bestyrelser. Hvis virksomheder gør det samme, er det derimod fint. (Foto: Thomas Sjørup)
Tidligere ligestillingsminister Inger Støjberg fra Venstre synes, at det vil være at sammenligne kvinder med fisk, hvis regeringen indfører kvoter for kvinder i bestyrelser. Hvis virksomheder gør det samme, er det derimod fint. (Foto: Thomas Sjørup)

Tidligere har Venstre-politikeren Inger Støjberg ikke haft meget til overs for de såkaldte kønskvoter i virksomhedsbestyrelser, men nu har tonen fået en anden lyd.

Carlsbergs udmelding om, at mindst 40 procent af bestyrelsesmedlemmerne inden 2012 skal være kvinder, mødes særdeles positivt hos den tidligere ligestillingsminister.
Læs:

Se også: Carlsberg vil have flere kvinder

Men det handler kun om kvoter, der er fastsat af politikerne, ikke af virksomhederne selv, fastslår hun. Det har nemlig med jævne mellemrum været diskuteret, om regeringen ved lov skal fastsætte en kvote for virksomhedernes bestyrelser.

Kun på grund af kvoten
- Carlsbergs initiativ viser jo netop, at erhvervslivet kan klare det selv, siger Inger Støjberg.

- Hvis det var sket via lovgivning, så ville alle tænke, om de kvinder, der kom ind i bestyrelsen, var der på grund af en politisk bestemt kvote, tilføjer hun.

Hun bakkes op af partifællen Lykke Friis, der også under sin tid som ligestillingsminister luftede en hård kritik af kønskvoter.

- Det altafgørende er, at det er deres egen beslutning. Vi skal ikke blande os i, hvad der er godt for virksomheden, det ved kun virksomheden selv, siger Lykke Friis.

Stadig en risiko for Carlsberg
Hun har dog stadig nogle forbehold over for at sætte tal på antallet af kvinder.

- Ved at sætte en bestemt procentsats, så er der risiko for, at nogle vil mistænkeliggøre baggrunden for, at kvinderne sidder i bestyrelsen, og det må virksomheden så prøve at håndtere.

- Men der noterer jeg mig også, at Carlsberg samtidig vil arbejde med fødekæden og få flere kvinder på direktionsgangen, siger Lykke Friis.

0 kommentarer
Vis kommentarer