Trafikordfører: I skulle have spurgt mig

Han knoklede hårdt for at få bragt regeringens smertensbarn betalingsringen til verden på bedste vis. Men midt i forløbet tog S-ledelsen en beslutning hen over hovedet på partiets ordfører

Rasmus Prehn var glad. For at slås for betalingsringen, som han stadig synes er en god ide. Men så vendte S-toppen på en tallerken ... (Arkivfoto: Polfoto)
Rasmus Prehn var glad. For at slås for betalingsringen, som han stadig synes er en god ide. Men så vendte S-toppen på en tallerken ... (Arkivfoto: Polfoto)

Som Socialdemokraternes transportordfører har Rasmus Prehn kæmpet en utaknemmelig kamp for at overbevise danskerne, medierne og de politiske modstandere om det positive ved en betalingsring om København.

Læs også: Hjælp kommissionen: Sådan løser vi trafikproblemerne

Læs også: Thorning: Jeg har ikke ydmyget Villy

Og han mener sådan set stadig, ringen er en god løsning på trængselsproblemerne i hovedstaden.

Men onsdag morgen blev det klart, også for Rasmus Prehen, at ledelsen hos Socialdemokraterne og SF have taget beslutningen om at aflive betalingsringen.

- Som jeg har sagt til mine gruppefæller: Jeg ville gerne have været taget mere med på råd. Jeg respekterer, at regeringstoppen siger, at de har taget mig med i det omfang, de mener, det har været rimeligt, men jeg siger bare, at jeg gerne ville have været taget mere med på råd, siger Rasmus Prehn til nordjyske.dk.

Thorning traf beslutningen for sent
- Jeg synes, at når man har stået på mål for en sag, er der en vis rimelighed i, at man bliver taget med på råd i den afsluttende fase. Der har været et lukket forum til sidst, siger han.

Store anlægsprojekter er sjældent populære fra begyndelsen - en national stolthed som kunstmuseet Louisiana i Humlebæk mødte eksempelvis voldsom modstand, før det færdig. Og særligt de socialdemokratiske omegnsborgmestre var utilfredse med udsigten til en betalingsring om København.

Men transportordfører Ramus Prehn stod fast.

Og det samme gjorde regeringen. Indtil onsdag morgen.

Og det var i Prehns øjne for sent:

Læs også: Det sagde om betalingsringen

Læs også: Derfor faldt ringen

- Jeg kunne godt have tænkt mig et forløb, hvor det ikke have taget os så lang tid at nå frem til denne løsning. Men det er selvfølgelig altid nemt at være bagklog. Der er klart nogle ting, vi kan lære af dette forløb, siger han til nordjyske.dk.

Regeringen nedsætter nu en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan man løser trængselsproblemerne i København.

ekstrabladet.dk vil gerne hjælpe kommissionen med gode ideer - skriv din nedenfor eller send den til mir@eb.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer