DF: Politi-folk skal hjælpe på socialkontor

Efter Levakovic-sag foreslår DF at få pensionerede politikfolk til at hjælpe sagsbehandlere

Slut med at true sig til socialhjælp. Efter Levakovic-sagen vil DF's Martin Henriksen have pensionerede politifolk ansat på socialkontoret. (Foto: Bo Svane)
Slut med at true sig til socialhjælp. Efter Levakovic-sagen vil DF's Martin Henriksen have pensionerede politifolk ansat på socialkontoret. (Foto: Bo Svane)

Det skal være slut med at kunne true sig til at socialhjælp fra kommunen.

Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at pensionerede politikfolk og tidligere udsendte soldater skal hjælpe på socialkontoret.

Forslaget kommer efter Ekstra Bladets afsløringer om, at Levakovic-familien har været truende over ansatte i Københavns Kommune.

Læs mere: Gangsterfamilie fik socialhjælp i fængslet

- Man skal ikke kunne true sig til sociale ydelser. Man kunne forestille sig, at man på forsøgsbasis lavede en ordning, hvor tidligere politifolk eller tidligere udsendte soldater blev ansat at kommunen til at håndtere familier, som man ved, er truende i sin adfærd. Det vil være en fordel, hvis der sidder en person med en større autoritet.

- De er vant til at håndtere konfliktsituationer og kan også give erfaringer videre til andre ansatte, siger Martin Henriksen, integrationsordfører for Dansk Folkeparti.

En rapport fra socialforvaltningen i Københavns Kommune har vist, at medlemmer af Levakovic-familien har været temperamentsfulde, opfarende og truende' over for de ansatte.

Læs mere: Gangsterfamilie truer sig til socialhjælp

Det har også udmøntet sig 'voldelig adfærd over for medarbejdere'.

Martin Henriksen har tirsdag eftermiddag kaldt både justitsminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i samråd om sagen.

Se samrådet live her ekstrabladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer