Thorning varsler rygeregler for uddannelser

Rygeloven har været effektiv i forhold til at begrænse rygning på arbejdspladserne. Nu skal uddannelserne med.

- Nu vil vi udbygge rygeloven. Vi kan se, at loven har haft stor effekt på restaurationer og på arbejdspladser, men det halter på uddannelsesinstitutionerne, siger Helle Thorning-Schmidt. (Foto: Ekstrabladet.dk)
- Nu vil vi udbygge rygeloven. Vi kan se, at loven har haft stor effekt på restaurationer og på arbejdspladser, men det halter på uddannelsesinstitutionerne, siger Helle Thorning-Schmidt. (Foto: Ekstrabladet.dk)

Næsten hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning, og det skal der gøres op med.

Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som bebuder et nyt lovforslag om rygning, som skal få færre børn og unge til at ryge.

- I 2006 lavede vi en rygelov. Den har vist sig at være rigtig god, og der er ingen tvivl om, at der er mange, der nu undgår passiv rygning, siger Helle Thorning-Schmidt og fortsætter:

- Nu vil vi udbygge rygeloven. Vi kan se, at loven har haft stor effekt på restaurationer og på arbejdspladser, men det halter på uddannelsesinstitutionerne, siger Helle Thorning-Schmidt.

LÆS OGSÅ:

Se også: Thorning: Du må kun købe 20 cigaretter

Regeringen vil lægge forslaget frem en af de nærmeste dage, og Helle Thorning-Schmidt håber på en bred aftale.

- Sundhed skal ikke starte med sygehuse og læger. Det skal starte med forebyggelse. Ændring af vaner og levestil kan betyde ekstra leveår for den enkelte og et lavere sundhedsbudget for samfundet, siger Thorning.

Hun fremhæver, at danskerne i gennemsnit lever to et halvt år kortere end svenskerne, og det skal der gøres op med, siger Helle Thorning-Schmidt.

0 kommentarer
Vis kommentarer