Engell: - Unge MF'ere mangler debatkultur

Folketinget mangler sindige landmænd, erfarne arbejdere og folk fra de offentlige kontorer, som er vant til at skulle have ting til at fungere, mener eks-politikeren

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vogtede fra sin plads på oppositionsrækkerne på statsminister Helle Thorning-Schmidt under åbningsdebatten i oktober. Ved siden af  var Venstres politisk ordfører Ellen Trane Nørby flittig med forberedelsen af næste spørgsmål. (Foto: Fra Folketingets tv)
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vogtede fra sin plads på oppositionsrækkerne på statsminister Helle Thorning-Schmidt under åbningsdebatten i oktober. Ved siden af var Venstres politisk ordfører Ellen Trane Nørby flittig med forberedelsen af næste spørgsmål. (Foto: Fra Folketingets tv)

Se her i klippet et eksempel på en ophedet debat mellem Ulla Tørnæs og Mette Frederiksen i folketinget.

- Der er ikke noget nyt i, at Folketinget bliver kaldt en børnehave. Sådan har det været i masser af år - og nu er det så Mette Bock, der er kommet ind og synes, at det er sådan.

I første omgang lyder ekstrabladet.dk's politiske kommentator, Hans Engell, lidt træt. Men den tidligere politiker med Christiansborg-erfaring tilbage fra begyndelsen af 1970'erne kommer med det samme ind i kampen:

- De har jo ret, på den anden side, når de siger, at det er blevet værre.

Voksenmobning og dårlig debatkultur
Baggrunden er, at en række nyvalgte MF'ere med Liberal Alliances Mette Bock i spidsen i dag i Politiken kalder på vagt i gevær på grund af, hvad de opfatter som en ekstremt ringe debatkultur og decideret voksenmobning i det danske parlament.
Læs:

Mogens Lykketoft mener, at Folketinget trænger til en kulturrevolution (Foto: Nanna Kreutzmann) Dansk politik - 2. feb. 2012 - kl. 08:42 Politikere: De andre mobber

Blandt de eksempler, som flere af dem trækker frem, er åbningsdebatten i oktober efter valget og dannelsen af den nye regering. Her brugte oppositionen - med Venstre i spidsen - mere end to timer på igen og igen at stille statsminister Helle Thorning-Schmidt det samme spørgsmål.
Læs:

Se også: Lars Løkke har genoplivet alfahannen

Hans Engell har flere forklaringer på, hvorfor det - på trods af de mange års beskyldninger mod parlamentet for børnehavetilbøjeligheder - i dag står værre til end tidligere.

Alder og erhvervserfaring
En af dem har med alder og erhvervserfaring at gøre:

- Der har aldrig været en lavere gennemsnitsalder i Folketinget, og der har aldrig tidligere været en regering med så lav gennemsnitsalder. Og der har aldrig været så ensidigt sammensat et Folketing, siger han.

- Hver femte folketingsmedlem har læst eller læser statskundskab. Men hvor er de folk, som har erfaring med, hvordan man får ting til at fungere ude blandt andre? Hvor er de sindige landmænd? Hvor er specialarbejderen? Hvor er den faglærte arbejder, som er vant til at omgås kolleger på en fabrik eller anden arbejdsplads? Hvor er sagsbehandleren fra det offentlige kontor, som er vant til at møde borgerne og drøfte deres helt reelle problemer med dem?

Studentikos debatform
Hans Engell tøver, inden han tager sig sammen og sætter ord på sin konklusion:

- Det er den studentikose debatform fra uddannelsesstederne, som er blevet trukket ind på Christiansborg. Vi betaler her prisen for, at rekrutteringen til det politiske arbejde er blevet meget skæv.

- Men på den anden side: Hvis de nye MF'ere synes, at debatkulturen er for ringe, så er de vel de nærmeste til at ændre på det, fastslår den tidligere toppolitiker.

Hvad mener du: Er politikerne for grove over for hinanden?

1 af 2 Liberal Alliances nyvalgte Mette Bock kommer med nogle af de erfaringer fra erhvervslivet, som Hans Engell savner blandt de mange studentikose statskundsskabsfolk. (Foto: Fra Folketingets tv)
2 af 2 Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vogtede fra sin plads på oppositionsrækkerne på statsminister Helle Thorning-Schmidt under åbningsdebatten i oktober. Ved siden af var Venstres politisk ordfører Ellen Trane Nørby flittig med forberedelsen af næste spørgsmål. (Foto: Fra Folketingets tv)
0 kommentarer
Vis kommentarer