Forening vil politianmelde Christiansborg

Forening mod voksenmobning er klar til at melde Christiansborg til politiet. Men det vil Mette Bock ikke

- Mette Bock (Y) vil ikke være med til at politianmelde Christiansborg som arbejdsplads (Foto: Folketingets TV)
- Mette Bock (Y) vil ikke være med til at politianmelde Christiansborg som arbejdsplads (Foto: Folketingets TV)

Flere politikere, ført an af Liberal Alliances Mette Bock, beklager sig over, at Christiansborg er blevet en børnehave, hvor politikerne mobber hinanden.

Det kommer dog ikke bag på 'Landforeningen Voksenmobning Nej Tak!', hvor man igennem længere tid har haft Christiansborg mistænkt for et dårligt arbejdsmiljø. Ifølge formand Gitte Strandgaard går det ikke bare ud over politikerne og deres arbejde; det forplanter sig også i resten af vores samfund.

- Christiansborg er jo på en måde vores alle sammens øverste chefer. De skal stå som rollemodeller, men i stedet for sparker de ned ad og slikker op ad for åben skærm. Når de her magtfulde mennesker forhandler med krænkende adfærd, så bliver det bevidst og ubevidst brugt på landets arbejdspladser, hvis man vil have indflydelse. De gør det legalt at tryne hinanden, siger Gitte Strandgaard.

LÆS OGSÅ:

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vogtede fra sin plads på oppositionsrækkerne på statsminister Helle Thorning-Schmidt under åbningsdebatten i oktober. Ved siden af  var Venstres politisk ordfører Ellen Trane Nørby flittig med forberedelsen af næste spørgsmål. (Foto: Fra Folketingets tv) Dansk politik - 2. feb. 2012 - kl. 09:48 Engell: - Unge MF'ere mangler debatkultur

Mobning, der er karakteriseret ved, at du gentagende gange og over tid bliver udsat for negative handlinger, som du ikke kan forsvare dig overfor, er ulovligt i henhold til arbejdsmiljølovens paragraf 15 og arbejdstilsynets bekendtgørelse paragraf 9a.

Og de paragraffer er Gitte Strandgaard og 'Landforeningen Voksenmobning Nej Tak!' klar til at tage i brug og politianmelde Christiansborg som virksomhed, hvis de altså får en henvendelse fra et medlem af Folketinget.

- Vi starter selvfølgelig med at lytte. Så kan vi hjælpe med at fremføre probemsillingen for mobberne. Dem der krænker personen. Vi kan også gå videre til Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) eller anmelde det til arbejdstilsynet. Men hvis det er som at slå i en dyne, så må vi springe til en politianmeldelse. Vi er klar til at gøre alt for at stoppe det her problem. Christiansborg er en arbejdsplads lige som alle andre, og dem er vi ikke bange for at anmelde, siger formanden.

LÆS OGSÅ:

Se også: Bertel: Det har altid været en børnehave

En af de politikere, der har ført an i debatten om voksenmobning og dårlig debatkultur på Christiansborg, er Mette Bock fra Liberal Alliance. Hun er dog ikke klar til at politianmelde Christiansborg som arbejdsplads.

- Nej nej nej, det vil jeg slet ikke. Det er vores eget ansvar. Vi skal selv gøre noget ved det her på Christiansborg. Det er os, der reagerer som vi gør, så må vi også selv gøre noget ved det. Den her dårlige kultur er jo ikke faldet ned fra himlen. Vi har selv skabt den, siger hun.

- Men hvis I ikke kan finde ud af det selv, så må myndighederne vel træde til?

- Det er slet ikke der, jeg vil hen med den her debat. Det handler om, at de 179 medlemmer af Folketinget skal holde noget bedre selvjustits. Man kan heller ikke sammenligne Christiansborg direkte med en almindelig arbejdsplads. Der er jo ikke en ledelse, der kan gribe ind. Så i stedet for handler det om, at man hver især må kigge sig i spejlet og ændre det her.

- Så du siger pænt nej tak til tilbuddet?

- Ja, det må vi altså selv kunne klare.

0 kommentarer
Vis kommentarer