Engell: - Vi kan ikke det, briterne kan

ekstrabladet.dk's kommentator har selv prøvet at tale i den britiske parlament - og det er noget helt andet og meget mere krævende end at tale i Folketinget

Den britiske oppositionelder Ed Miliband taler med store bogstaver fra sin pult i parlamentets underhus. Det er ikke nogen enkel disciplin. (Foto: AP)
Den britiske oppositionelder Ed Miliband taler med store bogstaver fra sin pult i parlamentets underhus. Det er ikke nogen enkel disciplin. (Foto: AP)

De kan bare det dér med at have en levende debat i det britiske parlament. Her står de to store partiers ordførere over for hinanden og taler levende og frit og slagfærdigt - og bag dem lyder det 'hørt' eller 'buh', alt efter om de ærede medlemmer synes om det, der bliver sagt, eller det modsatte. I sjældne tilfælde må formanden kalde til orden, men det hører lissom også med til skuespillet.

Hvorfor kan vi ikke have sådan nogle levende, gode politiske debatter i det danske Folketing?
Læs:

Se også: Ballademøde om Camerons spindoktor

Vi er ikke opdraget til debat
Den diskussion om den dårlige debatkultur, som rejses med mellemrum, og som nu har fået ny luft gennem en række nyvalgte MF'eres beklagelser, har ofte henvist til netop det britiske parlament som noget, man kunne efterligne.
Læs:

Mogens Lykketoft mener, at Folketinget trænger til en kulturrevolution (Foto: Nanna Kreutzmann) Dansk politik - 2. feb. 2012 - kl. 08:42 Politikere: De andre mobber

Men ekstrabladet.dk's kommentator Hans Engell, som selv har mange års erfaring som folketingsmedlem og minister, slår fast, den form magter danskere slet ikke:

- For det første er briterne - ligesom amerikanere og franskmænd, for eksempel - opdraget til at rejse sig op og debattere. Det lærer danskere ikke. Så danske politikere er slet ikke gearet til den debatform, erklærer han.
Læs:

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen vogtede fra sin plads på oppositionsrækkerne på statsminister Helle Thorning-Schmidt under åbningsdebatten i oktober. Ved siden af  var Venstres politisk ordfører Ellen Trane Nørby flittig med forberedelsen af næste spørgsmål. (Foto: Fra Folketingets tv) Dansk politik - 2. feb. 2012 - kl. 09:48 Engell: - Unge MF'ere mangler debatkultur

Den fortættede stemning
Hans Engell peger på en anden ting, som adskiller det britiske parlament fra det danske:

- Man skal være opmærksom på, at der ikke er faste pladser i det britiske Underhus. De bænkerækker, som er bag de to pulte, hvor ministre og ordførere taler fra, har overhovedet ikke plads til alle MP'ere. Der er kun plads til en brøkdel af medlemmerne - så salen kan meget nemt virke fyldt, og det giver meget til den fortættede stemning, hvis man overværer en debat eller ser den på tv. Der er et helt andet fokus.

- Pulten, hvor man taler fra, har ikke den plads til, at man kan have en stak papirer med at støtte sig til, som danske politikere er vant til. Man skal være helt anderledes spids på det, man taler om, end det er nødvendigt i Folketinget.

Jeg har selv prøvet det
Og Hans Engell understreger, at han ved, hvad han taler om:

- Jeg har selv prøvet at stå der! Ikke i sådan en almindelig parlamantsdebat, naturligvis, men alligevel! Det kræver noget helt andet at stå der og tale, end hvad jeg har været udsat for i det danske parlament, siger Hans Engell.

0 kommentarer
Vis kommentarer