Annonce:
Annonce:

Thorning dropper Kidd

Statsministeren er blevet kritiseret for have billede af politianmeldt rapper på sin Facebook-side

Annonce:
Følg Politik

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fjerner nu et billede fra sin Facebook-side med sig selv og den omstridte rapper Kidd.

Det sker, efter Kidd netop blevet meldt til Københavns Politi af Dansk Folkeparti efter i et interview at have opfordret til, at "nogen" slår partiformand Pia Kjærsgaard ihjel.

Indtil lørdag kunne man ellers på Helle Thorning-Schmidts Facebook-side se billedet af statsministeren og rapperen ledsaget af teksten:

- Fik stor street creed derhjemme i går hos pigerne, da jeg havde mødt Kidd.

Billedet af statsministeren og Nørrebro-rapperen - samt billedteksten - blev lagt på Facebook-siden mandag den 9. januar, klokken 03:09, efter at de begge dagen forinden havde været gæster i tv-programmet Clement Søndag.

Annonce:

Håber, nogen dræber Pia
Socialdemokraterne ønsker ikke kommentere, hvorfor billedet nu er blevet fjernet. I stedet nøjes partiets gruppeformand, Mogens Jensen, med at konstatere:

- Det taler for sig selv.

Den unge rapper - der også bærer navnet Nicholas Westwood - var efter eget udsagn meget fuld, da han i et interview for et halvt år siden udtalte sig om Pia Kjærsgaard og EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt (DF).

- Pia er fucking klam. Jeg håber, nogen dræber Pia K., siger Kidd blandt andet til folkene bag bloggen A Machine Life i interviewet, der er havnet på YouTube.

Inden billedet blevet fjernet, nåede flere af statsministeren Facebook-venner at opfordre hende til netop at gøre det.

- Var det ikke en god idé at fjerne det foto - du ønsker vel ikke at blive slået i hartkorn med en fascist? Godt nok er han kun 19 - men har mig bekendt ikke undskyldt, hed det blandt andet.

Pia Kjærsgaard har ikke ønsket at kommentere billedet på Helle Thorning-Schmidts Facebook-side.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: