Mens dagene frem mod nytår i de fleste danske hjem bruges til at komme sig oven på alle julefrokosterne, lægger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sidste hånd på sit livs tale.
Og præcis hvor vigtig er den tale?
- Den er meget vigtig. Der er ikke noget tidspunkt, hvor en statsministeren har et kvarter til at tale uforstyrret til mellem halvanden og to millioner danskere, siger politisk kommentator og tidligere minister Hans Engell til ekstrabladet.dk.
Statsministerens nytårstale er en hårfin balanceakt: Budskabet skal være politisk, men må ikke være partipolitisk. Den skal være personlig og skarp.
- Thorning har ikke råd til, at talen bliver en fuser. Den skal sidde lige i skabet, lyder Hans Engells peptalk til Thorning.
Ikke en tale for embedsmænd
Nytårstalen er nemlig ikke mindst Helle Thorning-Schmidts (S) chance for en kickstart.
- Det kan jo ikke være sådan, at folk går ud og leder efter et reb bagefter. Hun skal give danskerne tro og håb og optimisme. Det er en meget svær tale, som statsministeren selv skal arbejde meget med, siger Hans Engell.
Nytårstalen skal nemlig have et personligt præg - modsat talen ved Folketingets åbning, der som Engell siger var skrevet af embedsmænd.
De store linjer i statsministerens nytårstale 2012 er der imidlertid næppe meget at rafle om:
- Jeg er fuldstændig sikker på, at den vil koncentrere sig om to emner: Dels den økonomiske krise, de tunge mørke skyer, der hænger hen over Danmark de kommende år, dystre udsigter, statsunderskud på 100 mia. kr., stigende arbejdsløshed, problemer med eksporten og faldende boligpriser.
- Dels det danske EU-formandskab. Vi skal overtage formandskabet på et kritisk tidspunkt. Det bliver en nytårstale i krisens tale - herhjemme og i Europa, spår Hans Engell.
Hvad vil Helle Thorning undgå i sin nytårstale?
- Skattesagen vil du f.eks. ikke høre noget om. Alle sagerne vil du ikke høre noget om.
Sig undskyld, Helle
Og det nytter heller ikke noget for statsministeren at sidde og kritisere oppositionen. Men måske var det ikke nogen dum idé at bruge talen til at få løftebruddet afviklet ...
- Et lille undskyld. Ikke noget stort undskyld, det bruger man ikke i politik, siger Hans Engell.
Og så har de bedste nytårstaler i nyere tid nu engang været de konkrete.
Engell nævner som eksempel Lars Løkke Rasmussens sidste
- Løkkes sidste med efterlønnen var modig, fordi han åbnede for en kæmpe stor politisk dagsorden. Talen var ikke specielt god - men det var en politisk dynamitstang, siger Engell.
Det samme var Anders Fogh Rasmussens, da han gjorde op med 60'ernes rundbordspædagogik og Poul Schlüters lancering af 'århundredets politiske plan'. Ifølge Hans Engell.
