Fødevareminister Mette Gjerskovs hjem blev mandag forsøgt udsat for hærværk af en eller flere gerningsmænd.
Med store bogstaver blev Mette Gjerskov på gavlen af et hus kaldt Minister So! og LUDER. Det var dog ikke ministerens eget hus, men derimod hendes nabos.
Mette Gjerskov betaler selv sin rygekabineHærværket får nu De Konservatives politiske ordfører Benedikte Kiær til at tage ministeren i forsvar.
- Som dansker skal man have lov til at ytre sin utilfredshed, og det er fint at sende et brev eller en e-mail, men at begynde at anvende hærværk, det hører ingen steder hjemme, siger Benedikte Kiær til ekstrabladet.dk
SF kritiserer ministers køb af rygeboksÅrsagen til graffitien skal højest sandsynligt ses i sammenhæng med weekendens rygeboks-gate. Her kom det frem, at Gjerskov for skatteydernes penge havde opstillet en privat rygeboks på sit kontor i fødevareministeriet.
Her var Kiær selv en af dem, der satte ild under ministerens cigaretter, hvor den konservative ordfører blandt andet kaldte det “dobbeltmoral af værste skuffe”, at Gjerskov brugte skatteydernes penge til en rygeboks.
- Hvordan kan hun mene, det er i orden at bruge skattekroner på sig selv og sine laster i en tid, hvor alle andre må spare. Det er dybt forargeligt, sagde hun
- Du har jo været en af kritikerne af Mette Gjerskovs beslutning, hvordan har du det med det her sker nu?
- Man skal have lov til at kunne kritisere hinanden, og jeg står ved det jeg sagde i weekenden. Det her er klart at gå over stregen, og det er ikke i orden på nogen som helst måde.