Mens politikerne diskuterer, om Danmark skal tilslutte sig eurolandenes nye finanspolitiske pagt, så truer et hidtil ret upåagtet krav i pagten en sådan tilslutning.

Ifølge topmødeerklæringen fra sidste uge skal deltagerlandene nemlig skrive ind i deres retssystemer "på forfatningsniveau eller tilsvarende niveau", at de vil overholde de strenge økonomiske spilleregler, som der bliver lagt op til for at få styr på gældskrisen.

Hvis formuleringen dækker over, at kravene skal skrives ind i grundloven, så vil det imidlertid kræve en grundlovsændring. Og både blandt tilhængere og modstandere på Christiansborg anses det ikke for at være realistisk.

Europaminister Nicolai Wammen (S) understreger, at S-R-SF-regeringen nu undersøger, hvad erklæringen fra euroområdets stats- og regeringschefer efter sidste uges topmøde egentlig dækker over.

- Det fremgår af aftalen, at det enten kan være i form af en grundlov eller i form af en anden lov. Det er noget af det, man er ved at undersøge, siger Nicolai Wammen og tilføjer:

- Hvad vil det betyde i en dansk kontekst. Og det bliver en del af den samlede redegørelse om, hvad det her betyder for Danmark.

SF's EU-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, ønsker i dag heller ikke at gætte på, om formuleringen vil kræve en grundlovsændring, mens Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, afviser, at det vil nødvendiggøre en sådan.

Ifølge Lykke Friis åbner formuleringen netop op for, at lande som Danmark - som ellers i praksis ikke ville kunne skrive under på aftalen - alligevel kan være med, hvis de for eksempel laver en såkaldt budgetlov.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at det skulle kræve en grundlovsændring. Der er en vis metodefrihed. Men det er givet fald Domstolen som skal vurdere, om det er nok, siger Venstres EU-ordfører.

Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten advarer om, at en sådan grundlovsændring vil binde kommende generationer på hænder og fødder i den økonomiske politik.