Annonce:
Annonce:

'Råddenskab' og 'syg kultur' i Folketinget

Spindoktordebatten handlede også om, hvilke ord man kan bruge om hinanden i den politiske polemik

Venstres Martin Geertsen og SF's Jesper Petersen kom i diskussion om brugen af hårde ord om Venstre i debatten om de seneste ugers skandaler fra VK-regeringens tid. (Foto: Folketingets tv. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
Venstres Martin Geertsen og SF's Jesper Petersen kom i diskussion om brugen af hårde ord om Venstre i debatten om de seneste ugers skandaler fra VK-regeringens tid. (Foto: Folketingets tv. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
Annonce:
Følg Politik

'Råddenskab'. 'Syg kultur'.

Disse udtryk er blevet brugt om de forhold, som i de seneste uger har fulgt afsløringerne af læk af fortrolige oplysninger og muligt magtmisbrug i Venstre-ledede ministerier.
Læs: Bittert spin-opgør i folketingssalen

Og det piner Venstres MF Martin Geertsen, som i dag har været sit partis ordfører i debatten, som Dansk Folkeparti har rejst om brugen af ministres 'særlige rådgivere'.

Regeringspartierne udspurgt
Den nyvalgte Martin Geertsen, som i dag har haft sit første ordførerskab og blev ønsket til lykke med det, har - uden at få svar - bedt Socialdemokraternes ordfører Magnus Heunicke om at fortælle, om det er Venstres formand, Venstres politiske ordfører, Venstres medlemmer eller Venstres over en million vælgere, som disse ord er møntet på, når de er brugt fra hans partis side.

Annonce:

Og han har også spurgt det radikale regeringspartis ordfører Sofie Carsten Nielsen og regeringspartiet SF's Jesper Petersen, om de vil bruge det samme ordvalg?

Jesper Petersen bruger ikke de ord
Sofie Carsten Nielsen afviste at forholde sig til karakteristikker af Venstre.

- Det ved hr. Martin Geertsen meget mere om, sagde hun.

Men Jesper Petersen tog handsken op:

- Jeg vil ikke bruge de ord. Jeg kan ikke vurdere, om det er tilfældet, som det er sagt. Jeg har hørt kommentatorer og andre bruge de ord. Jeg har set andre refereret for, at der hersker en 'syg magtkultur'. Det kan jeg ikke vurdere.

- Men jeg håber, at Venstre anerkender, at det er dybt alvorlige ting, som nu efterforskes: Lækager og magtmisbrug.

Ingen dekret om undskyldning
Martin Geertsen udtrykte inderlig tilfredshed med svaret og spurgte så Jesper Petersen, om ikke de, der har brugt de famøse udtryk, skylder alle niveauer i Venstre en undskyldning?

Annonce:

Jesper Petersen:- Jeg vil ikke give dekreter for, hvem der skal undskylde. Men jeg synes, at hr. Martin Geertsen skulle tage det meget alvorligt, at der er sket lækager, og at det undersøges, om der er sket magtmisbrug? Jeg synes, at sagerne er for alvorlige til at gå ned i detaljer som brug af 20 eller 30 millioner. Jeg synes, at Venstre skulle tage hele sagen mere alvorligt.
Læs: Thorning: Spindoktorer fungerer godt

Martin Geertsen havde brugt en stor del af sin taletid til at uddybe, hvordan den nuværende regering har ansat flere spindoktorer end den foregående og dermed fået en større udgift.

Konklusion i morgen
Forespørgselsdebatten sluttede med, at Dansk Folkepartis ordfører, Peter Skaarup, glædede sig over, at hans forslag til såkaldt vedtagelse synes at have opbakning fra et flertal.

Forslaget går ud på, at et ekspertudvalg skal kulegrave spindoktor-reglerne og evt. komme med forslag til reduktion af deres antal. Forslaget sættes til afstemning i morgen, torsdag.

Ud over Dansk Folkeparti har Enhedslisten og Liberal Alliance lovet at stemme for, mens Skaarup syntes, at han havde hørt positive signaler fra Venstre og konservative.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: