- SF's landsledelse vil klappe og kalde Villy Søvndal en stor leder med klare meldinger. Men han har kvajet sig monumentalt på det mest kritiske tidspunkt siden Maastricht-afstemningen. Det er en dumper, som kun oppositionen kan have glæde af! Og hvorfor skulle Lars Løkke hjælpe Helle Thorning, når Villy Søvndal ikke vil?
ekstrabladet'dk's kommentator Hans Engell lægger ikke fingre imellem i forhold til udenrigsminister Villy Søvndal, som i weekenden afviste dansk deltagelse i den nye finanspolitiske pagt, som eurolandene på EU-topmødet i Bruxelles i fredags aftalte for at styrke tilliden til euroen og forebygge fremtidige problemer i eurozonen.
Læs: Søvndal dumper eurolandenes pagt
Statsministeren bestemmer
- Det kan godt være, at Angela Merkel og Nicolas Sarkozy var for hurtige til at melde ud, hvilke lande der ikke havde tilsluttet sig og glemte eller overså, at Danmark ikke havde gjort det. Og det kan være, at Helle Thornings udmeldinger fra mødet i Bruxelles var for upræcise i første omgang. Men det er ikke Villy Søvndals opgave at gå ud og mene noget om det - det er statsministeren, der bestemmer, fastslår Hans Engell.
- Men burde hun ikke afstemme med sin udenrigsminister, før hun melder ud om Danmarks forhold til EU?
- Nej. Det er statsministeren, der bestemmer. Og hør nu lige her: Villy Søvndal har jo haft mindst fem embedsmænd med til de møder i Bruxelles. Han ved jo alt, hvad han behøver at vide om, hvad der faktisk blev aftalt dernede. Han skal ikke fare ud, fordi fire brokrøve i SF's bagland råber op. Han dummer sig - og værre endnu: han fremturer ved at gå på tv og gentage sin dumhed, forklarer Hans Engell og fortsætter:
Derfor er det dramatisk
- I SF's landsledelse vil de klappe og kalde Villy en stor leder og sige, at 'Ej, hvor han har sagt tingene godt!'. Men situationen er for det første, at regeringen nu åbenlyst er raget uklar internt på et af de mest tænkeligt kritiske politiske punkter. For det andet, at denne uklarhed risikere at spolere udsigten for det danske formandskab, som indledes til januar. For det tredje, at det sker midt under en af de mest dramatiske situationer siden Maastrichtaftalen.
- Hvorfor er situationen så dramatisk - hvad kan der faktisk ske nu?
- Danmark har meget få valgmuligheder, efter at eurolandene har lavet deres aftale. Vi kan følge Storbritannien og de facto melde os ud af samarbejdet. Vi kan - formentlig - fastholde den danske krones nuværende binding til euroen, men det vil betyde, at vi skal leve op til alle krav i traktaten, hvor vi indtil nu er sluppet billigt og har haft del i de økonomiske garantiordninger, mens vil kunne nøjes med at leve op til overkommelige krav. Det vil vi ikke kunne mere - vi skal leve op til samtlige krav, hvis vi vil fortsætte. Den tredje mulighed er, at vi tilslutter os euro-samarbejdet.
Marianne Jelved handlede klogt
- Alle tre muligheder vil indebære store udfordringer. Mulighed to og tre kræver folkeafstemning i Danmark. Det gør mulighed ét ikke - der melder vi os bare ud uden at gøre noget for det. Så tiden kalder på stor eftertænksomhed. Og det er ikke lige det, Villy Søvndal har forstået, dømmer Hans Engell.
- Så det var i orden, at den radikale gruppeformand Marianne Jelved udstillede regeringspartiernes interne uenighed ved at blande sig og tage afstand fra Villy Søvndals udtalelser?
- Ja. Marianne Jelved var nødt til det - hun kunne ikke gøre andet. Det var helt i orden at gøre det, når manden dummer sig og fremturer.
Hvorfor skulle Løkke hjælpe
- Hvad sker der så nu?
- Ja, i morgen møder en forpjusket regering op i Europaudvalget i Folketinget. Her vil de opleve, at Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti allerede har meldt fra over for resultatet fra i fredags. Det vil være de fem gamle partier - regeringen og VK - som skal klare denne sag.
- I oppositionen er det Venstre, som kører sagen. Og fortæl mig lige, hvorfor Lars Løkke skulle anstrenge sig for at hjælpe regeringen igennem?
- Hvorfor skulle Lars Løkke hjælpe Helle Thorning, når Villy Søvndal ikke vil?
