Annonce:
Annonce:

Troelsgate: Rigsret eller selvhenter

Undersøgelsen af Troels Lund Poulsens andel i behandlingen af Helle Thornings skattesag er en alvorlig sag - det er avislederne enige om

En hårdt presset Troels Lund Poulsen stillede fredag op på gangen på Christiansborg over for medierne oven på Thor Möger Pedersen meddelelse om undersøgelseskommissionen. Medierne synes ikke, at han har givet de nødvendige svar. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
En hårdt presset Troels Lund Poulsen stillede fredag op på gangen på Christiansborg over for medierne oven på Thor Möger Pedersen meddelelse om undersøgelseskommissionen. Medierne synes ikke, at han har givet de nødvendige svar. (Foto: Joachim Adrian/Polfoto)
Annonce:
Følg Politik

Affæren om eks-skatteminister Troels Lund Poulsens og Skatteministeriets mulige indblanding i Skat Københavns afgørelser i sagen om nuværende statsminister Helle Thorning-Schmidts er i dag alt-dominerende i avisernes lederartikler.

Raden rundet kommer ord som 'skaldale', 'Tamilsag', 'rigsret' og historisk' i anvendelse.
Læs: Ekstra Bladets leder: Lys over land

ekstrabladet.dk har samlet et udvalg af de øvrige mediers holdninger til det, som i Nordjyske Medier får navnet 'Troelsgate':

Annonce:

B.T.: Sagen presser Løkke
Dagbladet B.T.'s rolle i hele sagskomplekset omkring Helle Thornings og Stephen Kinnocks forhold til dansk skattebetaling er central: Det var B.T., som indledte kampagnen om Stephen Kinnocks skattepligt, Det var i B.T., at sagen om statsministerkandidat Helle Thornings forhold til Skat blev genoplivet fem dage før folketingsvalget, og det er B.T.'s kilder, som politiet har indledt en efterforskning efter. I dag skriver B.T. i sin leder:

'Hvis Poulsen, som påstået, har blandet sig i Skats afgørelse, er en af Venstres kronprinser færdig i politik. Men mere alvorligt er: Det forekommer utænkeligt, at en sådan handling skulle foregå på egen hånd og uden accept oppefra. Vi taler om en sag, der formentlig var afgørende for, hvornår valget blev udskrevet og i sidste instans for, hvem der blev Danmarks næste statsminister.

Derfor presser sagen nu også Løkke. Der vil være en klar Venstreinteresse i at begrænse en eventuel skade til 'offerlammet' Lund Poulsen.'
Læs: B.T.-pral kan være central iTroels-sagen

Annonce:

Politikens tre spørgsmål
Politiken stiller på lederplads tre spørgsmål til Troels Lund Poulsen, alle med baggrund i skattedirektør Erling Andersens redegørelse: Gav Lund Poulsen et notat med ' en samlet konklusion om, at Kinnock må være skattepligtig i Danmark' til sin departementschef, som derefter videregav det til Skat København? Angreb Lund Poulsen og hans særlige rådgiver Skat Københavns afgørelse i sagen? Og undersøgte Lund Poulsen muligheden for, at Skatterådet kunne tage sagen op og evt. omgøre Skat Københavns afgørelse? Lederartiklen fortsætter:

'Intet hindrer Troels Lund Poulsen i at besvare disse tre enkle og konkrete spørgsmål allerede nu, inden kommissionsarbejdet går i gang. Han har allerede loyalt over for sit parti bedyret, at det omtalte notat ikke – som formodet af departementschefen – stammede fra Venstres pressetjeneste, men var resultatet af hans egen og spindoktorens umage. Så meget desto lettere må det være klart at af- eller bekræfte skattedirektørens fremstilling.

Sagen er ved at blive en alvorlig belastning for Venstre. Bestyrket mistanke om magtmisbrug er heldigvis en sjældenhed her i landet. Sådan skal det gerne være også fremover. Derfor må Troels Lund Poulsen ud af busken. Nu.'
Læs: Venstre i store tømmermænd

Annonce:

Nordjysk: 'Nogen' har sivet
Nordjyske Medier hæfter sig på lederplads ved, at Skatteministeriet i det hele taget ikke har haft en heldig hånd i sagen om Thorning og Kinnock – 'en rolle, der ikke er blevet mindre betændt af, at ministeriet netop er 'kommet til' at afsløre Helle Thorning-Schmidt cpr-nummer til syv journalister!', som lederen bemærker.
Læs: Skat gav Thornings cpr-nummer til medier

Nordjyske er ikke i tvivl om sagens alvor:

'Ligesom (departementschef) Peter Loft er den tidligere skatteminister uskyldig, indtil det modsatte er bevist - og forhåbentlig bliver det modsatte aldrig bevist, for så ender det i en skandale på niveau med den famøse Tamil-sag.

'Dommen' falder først, når undersøgelseskommissionen har talt. Men uanset udfaldet er det en skandale af dimensioner, at 'nogen' har ladet en statsministerkandidats dybt private oplysninger sive. Enhver dansker har et ufravigeligt retskrav på, at offentlige myndigheder holder den slags bag dobbelt lås og slå. I Thornings tilfælde skulle de vel misbruges til politisk at miskreditere hende, så hun tabte valget. Det lykkedes ikke - men sagen kan ende som et regulært 'Troelsgate'.'

Information: Livsfarligt for Venstre
Dagbladet Information drejer sit fokus over imod Troels Lund Poulsens bagland:

Annonce:

'For Venstre er sagen livsfarlig. Hvis Troels Lund Poulsen har optrådt så aktivt, risikerer han Rigsretten. Han kan i givet fald få følgeskab. Det indlysende spørgmål: Er det tænkeligt, at Troels Lund Poulsen ville satse så meget på at skade oppositionens statsministerkandidat - uden at Troels Lund Poulsen søgte dækning hos sin partileder, den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen? Og måske tillige andre førende Venstre-folk?

Der er noget pudsigt i, at en regering, der er snublet i så mange fadæser, kan få pusterum ved en muligvis kriminel handling, begået af forgængeren.'
Læs: Skal Løkke kyle Troels ud?

JydskeVestkysten: Grundløse anklager
JydskeVestkysten – et af landets bekendende Venstre-aviser – mener, at hele sagen godt kan give bagslag for den nuværende regering: I dagens lederartikel konstaterer JV, at politisk bespænd er en velkendt del af spillet, men:

'Der er imidlertid himmelvid forskel på politiske benspænd og magtmisbrug. Det første er måske nok moralsk angribeligt, men det sidste er strafbart.

Annonce:

Derfor er der heller ingen vej uden om en undersøgelseskommission. Hvis der kan rejses tvivl, om en tidligere minister har udøvet magtmisbrug og eksempelvis forsøgt at presse embedsmænd til at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag, er det et femtekolonneangreb på vores demokrati. Den mistanke kan vi ikke have hængende. Den skal undersøges til bunds.' …'Men kan undersøgelseskommissionen ikke finde noget at bebrejde Troels Lund Poulsen, (…) Så har den nye regering gjort netop det, den mistænker den gamle regering for: at bruge grundløse anklager til at bringe modstanderen i fedtefadet.'

Jyllands-Posten: Vi kan gætte
Også på Morgenavisen Jyllands-Posten mere end antyder lederskribenten, at skatteminister Thor Mögers undersøgelseskommission kan blive en såkaldt 'selvhenter', som ender med at være et problem for ham selv, hvis det viser sig, at hans forgænger Troels Lund ikke har gjort noget forkert. Men skulle pilen pege mod Lund Poulsen, er det alvorligt, medgiver J-P:

'Hvis undersøgelseskommissionen til sin tid konkluderer, at den daværende skatteminister har gjort sig skyldig i et utilbørligt forsøg på at påvirke skattevæsnets afgørelse i den ene eller en anden retning - hvilken kan vi ikke vide, men vi kan gætte - så er der tale om et alvorligt embedsmisbrug, som i yderste konsekvens kan ende med en rigsretssag.'

Annonce:

Berlingske: Drop gustne overvejelser
Berlingskes leder er også bevidst om, at der kan være en gevinst for den nuværende regering i sagen. Men mener, at den slags overvejelser bør droppes:

'Hvis en minister blander sig i en konkret sagsbehandling af en politisk modstanders helt private forhold med det klare formål at skade ham eller hende, er det embedsmisbrug af allerværste skuffe - af en karat som ifølge eksperter endog indebærer risikoen for, at der kan rejses en rigsretssag.

Selv om den nuværende regering utvivlsomt er bevidst om, at denne sag rent politisk kan blive en vindersag, og selv om den tidligere regering med Venstre i spidsen omvendt kan frygte, at sagen vil blive et politisk problem, må den slags gustne overvejelser i en situation som denne ikke være styrende for, hvilken stillingtagen man tager til en sag, der kan handle om magtmisbrug i rent ud sagt skandaløst format.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: