Joachim til minister: Hykler

Tanken er god, men det er i høj grad et udtryk for hykleri. Socialministerens udtalelser vækker harme hos Joakim B. Olsen

Joachim B. Olsen fortsætter offensiven og kalder nu socialminister Karen Hækkerup for hyklerisk (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Joachim B. Olsen fortsætter offensiven og kalder nu socialminister Karen Hækkerup for hyklerisk (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Socialminister Karen Hækkerup pryder flere af de landsdækkende avisers forsider i dag, med sloganet 'gør din pligt - kræv din ret'.

Hækkerup opfordrer til debat om det normskred omkring sociale ydelser, som lige nu finder sted i Danmark.

- I alt for lang tid, har vi været fokuserede på, hvad vi kan få, og for lidt fokuserede på vores eget ansvar for at bidrage til fællesskabet, siger Karen Hækkerup til Jyllands-Posten, og kalder samtidig sit nye slogan for socialdemokratiet klassisk.

Læs: Özlem: Jeg er ked af det

Det er socialdemokratiets skyld
Selvom Joachim B. Olsen(LA) er glad for socialministerens udmelding, så kalder han hende for hyklerisk.

- Jeg anerkender og vil gerne rose Karen Hækkerup for at tage denne her debat, men det er hykleri, siger Olsen til ekstrabladet.dk, han peger istedet på, at det er socialdemokratiet, der er årsag til dette skred i den danske tankegang.

- Når Karen Hækkerup siger at normerne er skredet, så giver jeg hende fuldstændig ret, men hvor er socialdemokratiets ansvar for, at normerne er skredet? De sidste ti år har de udlagt, at bare det, at den borgerlige regering havde et mindre offentligt forbrug end de selv havde, så var det en massakre af velfærdssamfundet.

Det skal kunne betale sig
Hele debatten om fattigdom og sociale ydelser er blusset op, efter at Özlem Cekic og Joachim B. Olsen igennem længere tid har diskuteret fattigdom i diverse medier. Her tog Sagen tog for alvor fart i går, da Özlems eksempel på en fattig dansker viste sig at være knap så fattig.

Læs: Danskerne raser: En hån mod os, der arbejder

Selvom Olsen mener, at Karen Hækkerup er hyklerisk, så er han glad for den fokus, der er kommet på debatten.

- Den debat, der har været de seneste dage medfører jo, at der er nogle borgere, som får øjnene op for det fuldstændig amoralske i, at nogle tager på arbejde i lavtlønsjob og slider for at forsøge sig selv og sin familie, og så får de ikke engang mere ud af det end dem som ikke gør. Man kan altså ikke bygge et samfund på et sådant fundament. Sådan et samfund bryder før eller siden ned.