Frustrationerne over SF’eren Özlem Cekic, blusser nu op uden for Christiansborgs mure. Lars Aslan Rasmussen, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for socialdemokratiet, er godt træt af sin kollega i SF.
- Det er ufatteligt, at en politiker kan fucke en dagsorden op så hurtigt. Det Özlem laver er det samme mediecirkus hver eneste gang, siger Lars Aslan Rasmussen til ekstrabladet.dk.
Læs: Özlem vender på en tallerken: Stiller alligevel op til debat
Aslan Rasmussen frygter, at Özlems seneste ageren kan få vidtrækkende konsekvenser.
- Det her er skadeligt lang tid frem, og vi er slået hjem som i et spil ludo. Hun skulle tage og få sig et PR-job hos Liberal Alliance, eller også skal hun finde noget andet og lave. Det begynder at blive en lille smule trættende. Det her handler om Özlem, og det vil det altid gøre og det bliver et mediecirkus i stedet for at handle om sagen.
Kun interesseret i sig selv
- Problemet er, at hun er mere interesseret i sig selv end de fattige. Det handler om Özlem, og ikke om sagens kerne, siger Lars Aslan Rasmussen, der videre undrer sig over, at det ikke var muligt for hende at skaffe en ordentlig case
- Det beskæmmende, at en formand for socialudvalget ikke kan finde en fattig i Danmark.
Læs: Özlem klapper i om fattige
Et af de steder, hvor Lars Aslan Rasmussen mener, at man først vil kunne mærke konsekvenserne er i forbindelse med indsamling til julehjælpen.
- Jeg er meget nervøs for hvordan, at det vil gå for julehjælpen, for jeg er i tvivl hvor villige folk er til give et bidrag.