Kontanthjælpsmodtageren Carina er ikke fattig, når hun og hendes hjemmeboende barn har indtægter for 15.728 kroner om måneden og et rådighedsbeløb på godt 5000 kroner til mad, tøj og fritid, når de faste udgifter er betalt.
Det er eksperter fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tænketanken CEPOS enige om.
Læs også: Her er Carinas budget
Det er SF'eren Özlem Cekic, der har fundet frem til kvinden for at lukke munden på den tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen (LA), der insisterer på, at der ikke findes fattigdom i Danmark. Det har medført en heftig debat, blandt andet på Özlem Cekics Facebook-profil.
Og Carina er et rigtig dårligt eksempel, siger eksperterne.
- Efter hvad hun selv har opgivet, så ligger hun over vores fattigdomsgrænse. Så hun er ikke fattig, siger chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul til ekstrabladet.dk.
Læs også: Danskerne raser: En hån mod os, der arbejder
Vicedirektør Mads Lundby Hansen fra tænketanken CEPOS er enig.
- Når man har indtægter i den størrelsesorden, så er der ikke tale om fattigdom. Selv ikke, hvis man godtager hendes beregning om, at hun har et rådighedsbeløb på godt 5000 kroner om måneden. Det er ikke noget fyrsteligt beløb. Men der er slet ikke tale om fattigdom, fastslår Mads Lundby Hansen.
Ingen officiel grænse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger en grænse på 50 procent af medianindkomsten til at beregne hvor mange fattige, der findes i Danmark. Samme udregning, der bruges af OECD. Ifølge den er man under fattigdomsgrænsen, hvis en husholdning på to personer har mindre end 12.774 kroner til rådighed tilsammen efter skat.
Özlem Cekics eksempel, Carina, har indtægter for i alt 15.728 kroner, hvis man skal tro hendes eget budget, som blev offentliggjort i går i forbindelse med Özlem Cekic' og Joachim B. Olsens møde hos kvinden.
- Så det er ikke et supergodt eksempel, for der findes en række danskere, som har noget færre penge at gøre godt med end det, siger Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregning af fattigdomsgrænsen, ligger 234.000 danskere under fattigdomsgrænsen. Men der er ikke sat noget officielt, dansk beløb på, og det ærger Jonas Schytz Juul.
- Det er lidt problematisk, at der ikke er en fattigdomsgrænse, man kan blive enig om. Jeg ville langt hellere have, at der var en officiel grænse. Så man kan gå ind og se, hvordan man kan hjælpe de her mennesker, der er fattige. Og ikke mindst, hvordan man kan sikre, at de børn, der vokser op i fattigdom, ikke selv bliver fattige som voksne, siger han.
Læs også: Joachim B. Olsen: Jeg brækker mig
Vicedirektør i CEPOS, Mads Lundby Hansen mener ikke, at man kan tale om fattige i Danmark.
En skandale
- Du kan leve et fattigt liv, hvis du er narkoman eller hjemløs. Så er det selvfølgelig et udtryk for et fattigt liv. Men det kan også være et fattigt liv, hvis man ikke er i arbejde. Det her er slet ikke udtryk for materiel fattigdom. Det er et udtryk for, at kontanthjælpen har et højt niveau i Danmark, og det betyder, at tilskyndelsen til at tage fuldtidsarbejde som kassedame, rengøringshjælp eller andet ufaglært arbejde ikke er særlig stor, siger han.
Özlem Cekics eksempel på en fattig i Danmark har også fået almindelige danskere op af stolene og til tasterne. På SF'erens Facebook-side, kalder folk eksemplet for et selvmål af rang og en hån mod alle arbejdende danskere.
- Tak, så blev det overflødiggjort at uddanne sig! Ja der lever fattige mennesker i DK, Brønderslevfamilien var et eksempel på det. Men at der findes kontanthjælpsmodtagere, som har et større rådighedsbeløb om måneden end alm. lønmodtagere det er en skandale, skriver Daniel Friedberg blandt andre.
Kan det ikke betale sig at arbejde i Danmark? Er du enlig med børn og i arbejde - og har du mindre til rådighed end Özlem Cekic' eksempel? Så send en mail til 1224@eb.dk eller send en SMS/MMS til 1224 (det koster alm. sms-takst).
