I går skrev Helle Thorning-Schmidt historie, da hun som den første danske, kvindelige statsminister fik æren af at åbne Folketinget. I da vælter kritkkken ned over hende. Således kaster flere navngivne partimedlemmer sig ud i en hård kritik af statsministeren, som de beskylder for at have solgt for meget ud til De Radikale og Margrethe Vestager.
- Jeg ærgrer mig over, at de Radikale fik så stærk en position og vil bruge den til at afskaffe den efterløn, som vi er rigtig mange, der synes det ville være godt at bevare, siger folketingsmedlem Orla Hav (S) til TV 2. Ud over efterlønnen er det også længden af dagpengeperioden, der giver kritik af Helle Thorning-Schmidt.
- Jeg synes, at det er noget biks. De Radikale har fået alt for meget indflydelse i de forhandlinger, siger Bjarne Laustsen (S) i dag til Jyllands-Posten.
Partifællen, Leif Lahn, er ligeledes ærgerlig over udfaldet med efterlønnen, og han åbner for at blokere, når forringelserne skal vedtages i Folketinget:
- Når vi kommer til afstemningen, vil jeg gøre op, hvad vi har fået, før jeg kan stemme for, siger han til Jyllands-Posten.
Heller ikke Orla Hav tror, at den Socialdemokratiske ledelse har haft andre muligheder end det, der er kommet ud. Men han mener, at kritikken har et vigtigt signal:
- Hvis S havde fået et endnu bedre valg, havde vi været i en position, hvor vi kunne have været i stand til at dæmme op for afskaffelsen af efterlønnen.
Ud over modvind internt i S, har Thorning også måttet lægge ryg til kritik fra vælgerne, efter hun har trukket løftet om holde boligskatterne i ro i land.