Vestager om Sass: Jeg er rystet

Det kom bag på hele det politiske etablissament, da Henrik Sass Larsen i dag trak sig fra ministerkabalen. Også de radikales leder, Margrethe Vestager, siger hun

Margrethe Vestager. (Arkivfoto: Helle Arensbak)
Margrethe Vestager. (Arkivfoto: Helle Arensbak)

Der var gået to timer, fra top-Socialdemokraten Henrik Sass Larsen meddelte, at han ikke kan blive minister, til de radikale gik til hovedbestylsesmøde.

Alligevel var den radikale leder, Margrethe Vestager, stadig synligt mærket af meldingen.

- Det er jeg faktisk lidt rystet over, sagde Vestager på vej til partiets hovedbestyrelsesmøde, der bliver begyndte klokken 17 i Landstingssalen.

- Og jeg tror, der er mange der ligesom jeg er meget overrasket over, at det er sådan det er, sagde Margrethe Vestager til pressen på toppen af den store stentrappen, før hun fortsatte til mødet.

Den radikale hovedbestyrelse skal ifølge partiets vedtægter indkaldes til et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde forud for evt. beslutning om radikal deltagelse i regeringsdannelse.

Nyt regeringsgrundlag og præsentation af nyt ministerold ventes denne weekend - om end intet andet er sikkert på Christiansborg lige nu, end at Folketinget åbner efter sommerferien på tirsdag.