Formand Lykketoft overvejer diktatur-tur

Mogens Lykketoft står til at blive formand for Folketinget. Om han i givet fald dropper sit job som guide til Burma, har han endnu ikke besluttet, siger han

Mogens Lykketoft bliver i morgen, torsdag, valgt som midlertidig formand for Folektinget, og alt tyder på, at han bliver valgt permanent på tirsdag i næste uge. Men om han også stadig skal være rejseleder på en Burma-tur - det er ikke afgjort, sigerhan. (Foto: Linda Johansen)
Mogens Lykketoft bliver i morgen, torsdag, valgt som midlertidig formand for Folektinget, og alt tyder på, at han bliver valgt permanent på tirsdag i næste uge. Men om han også stadig skal være rejseleder på en Burma-tur - det er ikke afgjort, sigerhan. (Foto: Linda Johansen)

Alt peger lige nu på, at den mangeårige socialdemokratiske finansminister og udenrigsminister Mogens Lykketoft bliver ny formand for Folketinget.
Læs: Venstre står bag Lykketoft

Men kan man bestride den fornemste offentlige post efter dronningen og samtidig være turistguide i et diktatur som Burma, sådan som Lykketoft indtil nu har planlagt?

ekstrabladet.dk mødte i dag Lykketoft i Folketingets Vandrehal og spurgte:

- Skal du stadig være guide på Politiken Plus' Burma-rejse til nytår, hvis du bliver formand for Folketinget?

- Det er ikke besluttet, siger en kortfattet Mogens Lykketoft.

- Kan man godt være formand for Folketinget og være guide i Burma som privatperson, som du tidligere har sagt?

- Det er ikke besluttet endnu, gentager Mogens Lykketoft.

DF: Den går ikke som folketingsformand
Præsidiemedlem Holger K. Nielsen fra SF synes, det er helt ok, hvis formanden for Folketinget er rejseguide i et land som Burma som privatperson.

- Det kan jeg overhovedet ikke se noget problem i, siger Holger K. Nielsen til ekstrabladet.dk.

Det kan et andet medlem af præsidiet, DF's Søren Espersen, imidlertid:

- Jeg synes ikke, man kan gøre det som formand for Folketinget. Det er ifølge de diplomatiske spilleregler og protokollen Danmarks næsthøjeste position efter dronningen selv.

- Han vil blive set i Burma som, at nu kommer det officielle Danmark og blåstempler deres elendige regering. Jeg vil i hvert fald råde ham til at lade være, siger Søren Espersen til ekstrabladet.dk.

Argumentet om at rejse til Burma som privatperson, den går ikke når man formand for Folketinget, lige så lidt som når man er minister, tilføjer Espersen.

Hvad synes du? Stem til højre for artiklen

Lykketoft som rejseleder