Her er Johannes syv ultimative krav

Enhedslisten og Johanne Schmidt-Nielsen skal klokken 9.00 til forhandlinger med Helle Thorning-Schmidt

Johanne er klar til Helle og Villy - hun har bare lige syv krav, som de skal æde (Foto: Thomas Sjørup)
Johanne er klar til Helle og Villy - hun har bare lige syv krav, som de skal æde (Foto: Thomas Sjørup)

Når Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten klokken 9.00 banker på Helle Thorning-Schmidts dør for at forhandle, har de en liste med syv krav til det kommende regeringsgrundlag.

Og listen er, ifølge Politiken, som følger:

1. 38.000, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet, skal reddes af forlængelse af dagpengeperioden.

2. 20.000 nye job om året - flest grønne.

3. Uligheden i samfundet skal mindskes.

4. Stop for flere privatiseringer - herunder privatiseringer af Dong og TV2.

5. 40 procent CO2-reduktion i 2020.

6. Afskaffelse af VK's pointsystem.

7. Multinationale selskaber skal beskattes hårdere.

Forhandlingerne foregår i dybeste hemmelighed - og Helle Thorning-Schmidt har udtalt, at de først vil sige noget, når de er helt færdige.

Hvad synes du om Enhedslistens krav? Deltag i debatten herunder